PopulærtDP World TourUSA fører 6 – 2 efter første dag af Ryder Cup

USA fører 6 – 2 efter første dag af Ryder Cup

USA var ganske suveræne på førstedagen af Ryder Cup 2020 (spillet i 2021) på Whistling Straits i Wisconsin, USA, da de fører med 6 – 2 efter fredagens første 8 matcher. Der spilles om 28 point i alt, men det ser svært ud for Europa.

Europæerne var på hælene det meste af dagen, og i formiddagens foursomes var det kun Jon Rahm og Sergio Garcia i første match, som formåede at få point. De to spaniere vandt 3&1 over Justin Thomas og Jordan Spieth. USA vandt de tre andre foursomes, og førte med 3 – 1 efter formiddagens matcher.

Den europæiske kaptajn Padraig Harrington rystede posen til eftermiddagens fourballs, men det var ikke nok mod de generelt mere velspillende amerikanere.

Med en birdie på sidste hul sikrede Tyrrell Hatton et ½ point, da han sammen med Jon Rahm delte mod Scottie Scheffler og Bryson DeChambeau. I dagens sidste match var Tommy Fleetwood og Viktor Hovland 3 op efter 8 huller mod Justin Thomas og Patrick Cantlay, men det endte med en en delt match.

Dermed fører USA med 6 – 2, og det ligner en nærmest umulig opgave at vende det til en europæisk sejr. Intet er dog umuligt, og i 1999 på Brookline i USA havde Europa en føring på 6 -2 efter første dag, men det endte med en amerikansk sejr på 14½ – 13½.

Lørdag spilles igen foursomes og fourball 

Lørdag skal der igen spilles foursomes om formiddagen efterfulgt af fourball om eftermiddagen, så der er 8 matcher inden søndagens 12 singler.

Ryder Cup sendes på V Sport Golf og Viaplay Total. TV3 Sport sender også afsluningen, men det er kun omkring halvanden time samt afslutningsceremonien,Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv eller i denne artikel.

Ryder Cup, leaderboard

Ian Poulter under Ryder Cup 2020 – Foto: Montana Pritchard/PGA of America

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk