LET Access SeriesUdfordrende ved CSK Steel Women’s Open i HimmerLand, men fredag bliver bedre

Udfordrende ved CSK Steel Women’s Open i HimmerLand, men fredag bliver bedre

Kraftig regn og blæst gjorde det svært for spillerne under torsdagens 2. runde af CSK Steel Women’s Open i HimmerLand. Vejrudsigten lover bedre vejr fredag, hvor 3 danskere er med i finalerunden.

Amatøren Marie Madsen, der er nr. 21 på verdensranglisten for amatører, begyndte dagen som nr. 29 i +3, og md en runde i +2 rykkede hun ni pladser frem til en 12. plads i +5. Den deler hun med bl.a. amatøren Christina Jacobsen, som var rundt i +3.

Christina Jacobsen (Am) under CSK Steel Women’s Open 2026 – Foto: Jesper Vinzents

Cecilie Leth-Nissen gik +2, og samlet +10 var nok til at klare cuttet som nr. 35 i +10. Det var de eneste tre danskere, som klarede cuttet.

Amatøren Izabella Friis var bedste dansker på en 5. plads i par efter 1. runde, men under de svære betingelser gik hun 2. runde i +19. Se alle danske placeringer nederst i denne artikel.

Cutgrænsen er de 45 bedste professionelle og lige plus amatører indenfor den grænse, og det blev 61 spillere i +13 eller bedre.

Cecilie Leth-Nissen under CSK Steel Women’s Open 2026 – Foto: Jesper Vinzents
Kun én spiller under par i 2. runde

Som den eneste i feltet var Tereza Zapletal Kozeluhova fra Tjekkiet under par i 2. runde, og runder i par og -1 fører hun nu i -1 foran amatøren Alice Kong i +1, mens Beth Coulter, amatøren Lena Geier, Victoria Levy og Rebecca Earl deler 3. pladsen i +2.

Tereza Zapletal Kozeluhova under CSK Steel Women’s Open 2026 – Foto: Martin Gorritzen / LETAS

Efter 1. runde havde Theresa De Bochdanovits føringen i -4, men efter +8 i 2. runde er hun nu på en delt 7. plads i +4.

Der er gratis entré til CSK Steel Women’s Open, så hermed en opfordring til at køre til HimmerLand for at se professionel golf samt at støtte pigerne og turneringen.

CSK Steel Women’s Open, leaderboard

Nedenfor ses alle danske placeringer:

12 – Marie Madsen (A) +5
12 – Christina Jacobsen (A) +5
35 – Cecilie Leth-Nissen +10

— Cuttet blev +13 —
62 – Natacha Høst Husted +13
70 – Emma Bunch +15
70 – Victoria Kristensen (A) +15
70 – Cecilie Nielsen +15
70 – Amanda Paulick (A) +15
80 – Helene Keil (A) +16
92 – Caroline Bruun (A) +18
92 – Alma Krøl Andersen (A) +18
96 – Julie Frederiksen (A) +19
96 – Izabella Friis (A) +19
101 – Karoline Daugaard Andersen (A) +20
101 – Sarah Skovgaard Bils +20
104 – Puk Lyng Thomsen +21
104 – Laura Frederiksen (A) +21
104 – Mia Gregersen (A) +21
108 – Liva Krøl Andersen (A) +22
108 – Emma Viscovich (A) +22
112 – Elisabeth Foss (A) +23
112 – Sillkemarie Jepsen Lundh (A) +23
112 – Dagmar Arenfeldt Sørensen (A) +23
123 – Liva Nemmøe (A) +29
125 – Filippa Mortesen (A) +33
125 – Helena Petersen (A) +33
127 – Natalie Lund Kringsholm (A) +35
127 – Sophie Yerst (A) +35
WD – Jessica Dyreskov (A)
WD – Monya Dencher (A)

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

John Gough vandt Rosa Challenge Tour

John Gough vandt sin anden HotelPlanner Tour sejr i Rosa Challenge Tour, som blev spillet i Polen på Rosa Golf Club. 11 danskere var med,...

Steven Alker vandt NI Legends

Steven Alker vandt NI Legends på Staysure Legends Tour, og har nu vundet tre Senior Tour sejre i træk. Søren Hansen blev nr. 46 i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk