PopulærtPGA TourU.S. Open-vinder Koepka kører videre i Travelers

U.S. Open-vinder Koepka kører videre i Travelers

Den nyslåede dobbelte U.S. Open-vinder Brooks Koepka hviler ikke på laurbærene og er med i denne uges Travelers Championship, som du kan opleve på C More Golf fra torsdag den 21. juni.

Den stærkt besatte PGA-turnering tæller desuden navne som Justin Thomas, Jordan Spieth, Rory McIlroy og Jason Day – og dermed halvdelen af top 10 på verdensranglisten.

28-årige Brooks Koepka blev den første siden 1989 til at vinde U.S. Open to år i træk, da han tog sejren i årets anden majorturnering med et slag ned til britiske Tommy Fleetwood i weekenden. Forrygende bedrift af Brooks Koepka der tidligere på sæsonen har døjet med håndledsproblemer og først vendte tilbage til PGA Touren i starten af maj efter to måneder med armen i gipsbandage.

Med sejren på Shinnecock Hills avancerede Brooks Koepka fem pladser på verdensranglisten, så han nu er på fjerdepladsen. Og et endnu større hop blev det til på FedEx Cup-ranglisten for Koepka, der rykkede 33 pladser op og nu er at finde på 13.-pladsen.

Justin Thomas mistede førstepladsen på FedEx Cup-listen til Dustin Johnson, der sluttede på tredjepladsen i U.S. Open, men kan indhente noget af det tabte i Travelers Championship, hvor der er 500 FedEx Cup-point i udsigt til vinderen.

Der er også en god check på lige over otte millioner kroner til vinderen af turneringen i Connecticut. Sidste år løb Jordan Spieth med sejren efter omspil med Daniel Berger. Jordan Spieth klarede ikke cuttet i U.S. Open. Men det har han til fælles med Rory McIlroy, Jason Day og den dobbelte Travelers-vinder Bubba Watson, der er blandt de øvrige store navne i det 156  mand store felt.

Travelers Championship på C More Golf

Torsdag og fredag

Featured Groups: 13:00-21:30

Aftensending: 21:30-00:30, kommentator: Jesper Knudsen

Lørdag

Featured Groups: 16:00-19:00

Aftensending: 19:00-00:15, kommentator: Jesper Knudsen

Søndag

Featured Groups: 16:00-19:00

Aftensending: 19:00-00:10, kommentatorer: Jesper Knudsen og Jeppe Huldahl.

Hos C More kan du vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning, verdensklasse golf samt dokumentarer og se det, når du vil. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere, nyeste serier fra USA og den amerikanske PGA Tour i golf med stjernenavne som Tiger Woods.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.

C MORE

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk