Ferie for Alle / Dansk GolfshowTusindvis af ferie-eksperter samles på et sted

Tusindvis af ferie-eksperter samles på et sted

Ferie for Alle 2018 byder på flere end 1.000 udstillere, som blandt andet tæller samtlige danske charterbureauer, masser af rejsebureauer og alle mærker af campingvogne og autocampere på det danske marked.

Hele verden ligger for vores fødder. En privilegeret konstatering, som kan gøre det svært at vælge, hvor og hvordan ferien skal foregå. Heldigvis står tusindvis af ferieeksperter klar til at dele ud af inspiration, råd, tips og gode tilbud, når Ferie for Alle løber af stablen i MCH Messecenter Herning 23.-25. februar 2018.

Udstillerne fordeler sig på fem temaområder: ‘Danmark’, ‘Udland’, ‘Camping’, ‘Udeliv’ og ‘Golf’.

– Det er netop bredden, som gør Ferie for Alle så utrolig interessant og speciel for både besøgende såvel som udstillere. Som feriehungrende dansker er messen det perfekte sted. Alt man skal gøre er at dukke op og lade sig inspirere, siger Jens H. Rasmussen, direktør i Albatros Travels, som er en af over 1.000 udstillere på årets messe.

Masser af rejsebureauer

I de to store haller med temaet ‘Udland’ vil besøgende igen kunne møde samtlige, danske charterbureauer og desuden de officielle turistbureauer fra rigtig mange populære ferielande, repræsentanter fra alle de vigtigste jyske lufthavne og nogle af landets mest eftertragtede rejsebureauer samt specialrejsebureauer.

Albatros Travels glæder sig til at være tilbage på Ferie for Alle for første gang i 15 år:

– Vi har oplevet stigende efterspørgsel fra kunder i Jylland om at kunne møde os på en messe i deres nærhed. Til det formål er Ferie for Alle perfekt, og vi glæder os også til at møde de danskere, som endnu ikke har rejst med os, lyder det fra Jens H. Rasmussen, direktør i Albatros Travels.

Bureauet vil især fokusere på rejser til Japan, Asien og Sydafrika, hvor Albatros ejer seks camps – heraf to i den dyrerige nationalpark Krüger. På standen hos Albatros Travels kan besøgende deltage i en konkurrence om en rejse. Rigtig mange af udstillerne har sådanne konkurrencer og også messetilbud med på Ferie for Alle.

En messe fyldt med oplevelser

Ferie for Alle er mere end en handelsmesse – det er en oplevelsesmesse, hvor besøgende kan forvente alt det, internettet ikke kan give – råd fra eksperter, individuel vejledning, god underholdning og sågar smagsprøver. Det beviser et kig på messeprogrammet for blandt andre udstilleren Destination Djursland, som er at finde i Danmarks-hallen:

– Vi tager en model af Dragekongen, Djurs Sommerlands nyeste attraktion, med. Desuden vil standen også have en kuppel, som er en kopi af dem, man kender fra Randers Regnskov, der vil være mulighed for at lære at slå reb sammen med gode folk fra Fregatten Jylland, og man kan også komme op og sidde i en af de Jeeps, som normalt kører rundt i Ree Dyrepark, fortæller Flemming Rasmussen, direktør hos Destination Djursland, som også glæder sig til at dele ud af smagsprøver på lokale fødevarer.

Ferie for Alle byder desuden på samtlige mærker af campingvogne og autocampere på det danske marked, golfudstyr og -rejser, et spækket område med fokus på udeliv og ferie i det fri, og så vil messen have et særligt fokus på ferie i Spanien, som er Årets Partnerland. Det betyder ekstra fokus på landet, som for mange er lig med sol, strand og lækker middelhavsgastronomi. På Ferie for Alle deltager landets officielle turistkontor og repræsentanter fra næsten hver eneste region i landet.

Ferie for Alle 2018 foregår i MCH Messecenter Herning 23.-25. februar 2018. Messen er Skandinaviens største feriemesse og byder på over 1.000 udstillere og besøges af over 60.000 ferieglade danskere.

www.ferieforalle.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Familierne Pugholm og Behnsen vandt DM 2 generationer

Bo og Fin Pugholm vandt Far/Søn rækken ved DM 2 Generationer for sjette gang, mens de forsvarende mestre Anna Hjerrild og Rene Behnsen vandt...

Taylor Pendrith vandt The CJ CUP at Byron Nelson

Taylor Pendrith vandt sin første PGA Tour sejr i The CJ CUP at Byron Nelson, hvor Thorbjørn Olesen missede cuttet. Se højdepunkter fra finalerunden...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk