Challenge TourTredobbelt bogey blev dyr for Mads Søgaard på Tourskolen

Tredobbelt bogey blev dyr for Mads Søgaard på Tourskolen

Mads Søgaard var eneste dansker i ugens First Stage turneringer på Europa Tourens Tourskole, hvor det desværre ikke lykkedes ham at kvalificere sig til Second Stage. Nu er First Stage færdigspillet, og 9 danskere er gået videre fra First Stage til Second Stage.

Søgaard var to slag fra kvalifikation på Frilford Heath

Mads Søgaard var med på Frilford Heath i England, hvor top-20 og kvalificerede sig til Second Stage. Inden finalerunden var Søgaard nr. 19 i par.

En finalerunde i par med en tredobbelt bogey og tre birdies på scorekortet var ikke nok for Mads Søgaard, der sluttede som nr. 24 i par. Han var to slag fra at gå videre til Second Stage

Peter Tarver-Jones vandt i -9 foran Mark Laskey i -8. Præcis 20 spillere i -2 eller bedre kvalificerede sig til Second Stage heriblandt Kristian Krogh Johannesen fra Norge samt Hannes Rönneblad og Björn Hellgren fra Sverige.

ET Q-School, Stage 1 – Frilford Heath, resultat

Basson vandt på Bogogno 

Der var ingen danskere på Bogogno i Italien, hvorfra top-21 og lige gik videre.

Her vandt sydafrikanske Christiaan Basson, som nogle måske husker fra de sydafrikanske Europa Tour turneringer de seneste år, i -16 foran Alexandre Daydou i -15.

ET Q-School, Stage 1 – Bogogno, resultat

9 danskere er gået videre til Second Stage

First Stage på Europa Tourens Tourskolen består af otte turneringer, hvoraf de to sidste blev spillet i denne uge. Second Stage spilles fra den 3. til 6. november på fire baner i Spanien.

Rasmus Hjelm, Nicolai Kristensen og Nicolai Tinning gik videre den første uge, Christian Gløet, Marcus Helligkilde, Keen Bernberg, Mikkel Hjorth og amatøren Peter Launer Bæk gik videre fra den anden uge, mens Frederik Dreier gik videre fra den tredje uge.

Nogle er direkte kvalificeret til Second Stage, mens andre er direkte kvalificeret til Final Stage afhængig af nuværende Europa Tour kategori og tidligere meritter.

Finalen om 25 Europa Tour kort spilles fra den 11. til 16. november på Lumine Golf Club i Spanien.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Tiger har fået invitation til US Open

48-årige Tiger Woods har vundet 15 majors heriblandt US Open 2000, 2002 og 2008, men han er ikke kvalificeret til US Open i år....

Albin Bergström vandt Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget

Svenske Albin Bergström vandt Nordic League turneringen Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget på den svenske Cutter & Buck Tour. Inden finalerunden havde svenske Albin Bergström...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk