PGA Tour of AustralasiaTre The Open pladser på spil i Vic Open

Tre The Open pladser på spil i Vic Open

Vic Open og Vic Women’s Open på 13th Beach Golf Links nær Melbourne i Australien har siden 2012 været ganske særlige turneringer med fokus på lighed mellem damer og herrer, da den samlede præmiesum deles i to. Som følge af corona pandemien er turneringen mindre i år, men der er en ekstra bonus i herrernes turneringer med pladser i The Open.

I herrernes turnering vil de tre bedste i top-10 kvalificere sig til The Open 2022, som spilles på St Andrews fra den 14. – 17. juli, da den er blevet en del af The Open Qualifying Series.

Som udgangspunkt var det ikke planen, men Vic Open blev valgt som erstatning for New Zealand Open, der blev aflyst som følge af corona-rejserestriktioner.

Ingen af deltagerne i Vic Open er i forvejen kvalificeret til The Open.

Præmiesummen er den samme for herrer og damer

Vic Open og Women’s Vic Open er to sideløbende turneringer for damer og herrer på samme baner. Siden 2013 er den samlede præmiesum blevet delt i to, og ved den seneste udgave i 2020 fik Min Woo Lee ca. 1 mio. € for at vinde herrernes turnering som var tællende til Europa Touren, og Hee Young Park fik samme beløb for at vinde damernes turnering, der var tællende til LPGA.

Det var Europa Tour og LPGA Tour turneringer i både 2019 og 2020, men de blev aflyst i 2021 pga. corona. Nu spilles Vic Open igen, men kun som del af de australske tours, så præmiesummen er mindre, men de to vindere får alligevel hver især omkring 255.000 € svarende til 1,9 mio. danske kroner.

Der er næsten kun australske spillere i feltet, men dem er der også mange med flere velkendte navne som Andrew Dodt, Geoff Ogilvy, Brett Rumford, Marcus Fraser, Richard Green og Peter Lonard. Uden at fornærme nogen, så er de fleste af de nævnte langt fra tidligere tiders storform.

44-årige Geoff Ogilvy vandt US Open 2006 og har også vundet tre WGC sejre i karrieren. I alt har han vundet otte PGA Tour turneringer, men han spiller ikke så mange turneringer længere.

I damernes turnering er 25-årige Hannah Green, der er nr. 30 på verdensranglisten og har en major blandt to LPGA sejre, og Stephanie Kyriacou de største profiler.

Hannah Green efter sejren i KPMG Women’s PGA Championship 2019 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk