Challenge TourTre danskere kæmper om Challenge Tour sejr søndag på Royal Oak

Tre danskere kæmper om Challenge Tour sejr søndag på Royal Oak

En fantastisk lørdag på Royal Oak er kommet til en ende, og Niklas Nørgaard Møller, Oliver Suhr og Victor Østerby har sejren ved Made in Denmark Challenge by Ejner Hessel inden for rækkevidde søndag.

Amerikanske Julian Suri fører i samlet 14 under par og må forventes at være manden, der skal fanges søndag.

Niklas Nørgaard Møller bedste dansker

Niklas Nørgaard Møller var lørdag på banen i de sværeste betingelser, men den talentfulde Team Made in Denmark spiller viste stabilt og højt niveau. Ikke en eneste bogey måtte han notere, og med tre birdies og 15 pars, skrev Møller under på en fornem score i 69 slag, tre under par. Det sender “Møllens” frem på en samlet sjetteplads i ni under par.

– Jeg var i kontrol hele dagen, og det var en rigtig god dag. Jeg var i spil hele tiden, og tog en masse gode beslutninger, så jeg er rigtigt godt tilfreds, fortalte Niklas Nørgaard Møller efter runden. Du kan se hele interviewet med Niklas Nørgaard Møller nedenfor, ligesom du kan se hans afsluttende hul og den store opbakning han nød dagen igennem.

Oliver Suhr og Victor Østerby diskede op med runder i hhv. fem og fire under par, og begge spillere avancerede kraftigt på “Moving Day”, så de inden søndagens finalerunde ligger nummer 11 i ni under par. Og med sin 67’et stod Oliver Suhr faktisk for dagens bedste runde på Royal Oak.

– Jeg var stabil igen i dag. Ikke så stabil, som i går, hvor jeg lavede 18 pars på stribe, men stadig stabil, grinede Oliver Suhr efter runden. Du kan se hele interviewet med Oliver Suhr nedenfor.

Mark Haastrup, Rasmus Hjelm og Joachim B. Hansen holder sig også inde i kampen om en top-placering. Alle ligger de i samlet fem under par på en delt 27. plads inden de sidste 18 huller.

Se stillingen ved Made in Denmark Challenge by Ejner Hessel her.

Gratis adgang til international topgolf søndag på Royal Oak

Spillet begynder allerede kl. 07.30 i morgen, og det forventes, at turneringens vinder er fundet ca. kl. 16.00. Der er gratis adgang for tilskuere hele dagen på Royal Oak, og Niklas Nørgaard Møller, Oliver Suhr og Victor Østerby indleder deres runder ca. kl. 11.00.

Niklas Nørgaard Møller interview

Interview med Niklas Nørgaard Møller efter 3. runde af Made in Denmark Challenge by Ejner Hessel på Royal Oak

Opslået af Made in Denmark på 24. juni 2017

Niklas Nørgaard Møller Hul 18 ved MiD Challenge by Ejner Hessel

Niklas Nørgaard Møller kæmper på 18. hul ved MiD Challenge ’17

Niklas Nørgaard Møller på 18. hul ved 3. runde af Made in Denmark Challenge by Ejner Hessel 2017 på Royal Oak, Jels

Opslået af Made in Denmark på 24. juni 2017

Oliver Suhr Interview 

LIVE fra MID Challenge på Royal Oak – interview med Oliver Suhr

Opslået af Made in Denmark på 24. juni 2017

Oliver Suhr birdies på hul 8 & 9 på Royal Oak 

LIVE fra Royal Oak

Opslået af Made in Denmark på 24. juni 2017

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brendan Steele & Ripper GC med Cam Smith vandt LIV Golf Adelaide

Brendan Steele vandt den individuelle turnering ved LIV Golf Adelaide, hvor Ripper GC vandt holdturneringen efter det første hold-omspil på LIV Golf. Sidste år var...

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk