KlubnytTrackman Range kommer til Lübker Golf & Spa Resort

Trackman Range kommer til Lübker Golf & Spa Resort

”Nu bliver det endnu federe at spille golf hos Lübker!” Ordene, som bakkes op af et stort smil, kommer fra golfmanager Hans Knudsen, der glæder sig til, at Lübker som den blot 5. klub i Danmark kan præsentere Trackman Range på driving rangen i det store resort på Djursland.

Træning uden gætteri

Radarteknologien fra Trackman giver dig præcise oplysninger omkring dine golfslag på rangen – såsom totallængde, spin, højde og carry. Man får disse data serveret på sin telefon, tablet eller på de ophængte skærme. Her kan man se, hvor langt man slår med de forskellige jern og køller, og dette kan være en særdeles god info at have, når man står på runden og skal optimere sit spil.

Trackman Range byder også på mange forskellige spil, som gør træningen både bedre og sjovere. Man kan endda spille en runde simulatorgolf på alverdens bedste baner – dette til den nok billigste pris i Danmark, da man kun betaler for boldene. I Trackmans bibliotek over topklasse golfbaner findes også Lübker Golf Course, så man kan faktisk ’snyde’, og spille en simulatorrunde på rangen, inden man går ud på den virkelige bane.

Forbedret træningsområde

Udover Trackman Range er der også investeret i nye, overdækkede båse på rangen, markedets bedste 2-piece range bolde, lys på par 3-banen samt lys over rangen.

PGA træner Morten Bartholin er også en glad mand.

– Hele oplevelsen af at træne er blevet mere spændende og effektiv. Vi har også to indendørs golfsimulatorer, hvilket gør det muligt at holde gang i træningen hele året, så jeg forventer mig meget af træningsmiljøet og kvaliteten af selvtræning.

Tilbyder hele pakken

Lübker Golf & Spa Resort, der foruden golfanlægget også byder på Spa & Wellness, over 150 ferieboliger samt restaurant & café, satser på konstant udvikling og løbende forbedringer.

– Vi er godt på vej mod de mål, vi har sat. Der er rigtig god efterspørgsel på sæsonen 2022, ligesom der var i 2021. Man kan virkelig mærke, at der er mange golfere, der har fået øjnene op for både resortets kvaliteter og hele området i særdeleshed. Vi ligger på det helt fantastiske Djursland med utrolig flot natur, og mange kommer for at få hele pakken – for eksempel en hyggelig forlænget weekend, hvor man spiller golf, går en tur, hygger i spa’en og nyder god mad og vin, siger Hans Knudsen, der nu glæder sig over at kunne tilbyde golferne endnu mere golf, når de besøger resortet.

Åbent hus for alle interesserede

Der er åbent hus lørdag den 2. april kl. 10.00-14.00. Her kan man komme og se de nye rammer, afprøve systemet og få lidt godt til ganen. Der vil være Trackman specialister til rådgivning om brug af systemet, og alt frontpersonalet vil stå klar til at hjælpe og snakke om mulighederne. Adressen er Trent Jones Allé 3 i Nimtofte på Djursland.

www.lubker.com

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk