AnbefaletTrackMan A/S leverer stærkt resultat på tværs af forretningsområder

TrackMan A/S leverer stærkt resultat på tværs af forretningsområder

TrackMan har offentliggjort årsregnskabet for 2021 med en vækst i omsætningen på 55% til DKK 1.151 mio. og en vækst i resultatet før skat med 89% til DKK 475 mio.

Væksten i omsætning og resultat skyldes en fortsat positiv udvikling i selskabets største forretningsområde golf, drevet af simulatorer til indendørs golf samt teknologi til driving ranges. COVID-19 øgede antallet af spillede golfrunder med omkring 20% i de fleste markeder i 2021, hvilket understøttede væksten i salget. Salget til baseball er steget væsentligt efter et fald i 2020, hvor størstedelen af turneringsprogrammet og træningen i USA og Japan måtte aflyses som følge af COVID-19.

I 2022 forventes en vækst i forretningen med 15-25% dog med højere usikkerhed end tidligere som følge af den øgede geopolitiske risiko.

TrackMan har netop initieret den globale kampagne #golfersforukraine hvor ledende golforganisationer, virksomheder og spillere donerer til UNICEF til støtte af børn påvirket af krigen i Ukraine. Mere end DKK 5 mio. er indtil nu indsamlet.

Vækst fra nye forretningsområder og produktlanceringer

Væksten i TrackMans golfforretning skyldes en høj vækst i produkter til indendørs golf. Selskabets 200 ingeniører og softwareudviklere udvikler produkter på tværs af adskillige fagområder, herunder mekanik, elektronik, signalbehandling, algoritmeudvikling og 3D spiludvikling. Selskabet udbyggede i 2021 verdens stærkeste virtuelle golfplatform til simulatorgolf og indendørs golfturneringer. Platformen blev testet af nogle af Skandinaviens bedste spillere i ’Virtual Pro Series’ og vist på streamingtjenesten Viaplay.

Den indendørs produktportefølje kombinerer TrackMans verdensledende kamera- og radarteknologi, algoritmer og neurale netværk baseret på mere end 1 milliard golfslag med en uovertruffen grafisk repræsentation af 200 golfbaner, overfløjet med drone og opmålt med lidar og genskabt i en 3D verden.

I 2021 lancerede TrackMan en Golf app der hurtigt efter lancering havde mere end 100.000 brugere. I appen er det nemt og hurtigt at finde det nærmeste indendørsgolfcenter, analysere spillede runder, samt få en opdatering på stillingen i aktive turneringer.

Ny aftale med PGA TOUR og træningssystemer hos alle Major League Baseball hold

Ved udgangen af 2021, underskrev PGA TOUR og TrackMan en aftale med henblik på at udvikle en af de mest avancerede løsninger indenfor nogen sport til at understøtte tv-produktion. Løsningen giver data til blandt andet optegning af boldens bane, og anvendes og vises ugentligt på skærmen til PGA TOUR’ens millioner af seere.

Indenfor baseball har alle Major League Baseball hold i USA nu selskabets systemer installeret på deres træningsanlæg, lige såvel som alle hold køber data til scouting fra TrackMan og bruger selskabets systemer til kampanalyse.

Aftalerne understreger det tekniske niveau i selskabets løsninger, og dets position som værende blandt verdenslederne indenfor teknologi til sport. Dette har stor strategisk værdi for TrackMan.

Mere end 500 medarbejdere og nyt hovedkvarter under opførsel

TrackMan er i 2021 fortsat med at tiltrække et stort antal nyansatte medarbejdere fra universiteter og andre virksomheder, og har i dag mere end 540 medarbejdere globalt. Væksten i antal ansatte er på tværs af alle funktioner inklusive forskning og udvikling, salg, samt produktion og installering.

I 2021 påbegyndtes opførslen af et nyt hovedkvarter i DTU Science Park i Hørsholm, hvor en række andre højteknologiske virksomheder og organisationer i dag er etableret. Det nye hovedkvarter vil fordele sig på 12.000 kvadratmeter og indeholde bl.a. kreativt kontormiljø til 450 medarbejdere, testarena, og produktion. Indvielse forventes i sommeren 2023.

Trackman på teestedet måler Brooks Koepka drive under WGC – Dell Technologies Match Play 2022 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk