PopulærtPGA TourTony Finau vandt The Northern Trust efter omspil

Tony Finau vandt The Northern Trust efter omspil

31-årige Tony Finau vandt en meget længe ventet anden PGA Tour sejr i The Northern Trust, der var den første af tre turneringer i FedExCup slutspillet, som er uden dansk deltagelse. Som følge af orkanen Henri blev finalerunden udsat til mandag, hvor man pga. regn først kunne begynde fire timer senere end oprindeligt planlagt. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Top-125 på FecExCup ranglisten var kvalificeret til Northern Trust, og nu er det kun top-70 der kan spille BMW Championship inden top-30 er kvalificeret til Tour Championship.

Inden finalerunden delte Cameron Smith og Jon Rahm føringen i -16 efter Smith gik tredje runde i -11. Efter for-ni førte favoritten Jon Rahm med to slag, men bogeys på 15. og 18. hul gav ham en 3. plads i -18.

I stedet var det Tony Finau med dagens bedste runde i -6 og Cameron Smith med -4 der sluttede på en delt føsteplads i -20, så de to skulle i omspil om sejren. Det vandt Finau med en par på første omspilshul, hvor Smith slog sit drive out of bounds.

Jon Rahm blev som nævnt nr. 3 i -18, mens Alex Noren, Tom Hogen og Justin Thomas delte 4. pladsen i -15. foran Erik van Rooyen i -14.

Patrick Cantlay og Shane Lowry blev nr. 11 i -12, Xander Schauffele nr. 16 i -11, Lee Westwood nr. 27 i -9, Bryson DeChambeau og Brooks Koepka nr. 31 i -8, mens Viktor Hovland blev nr. 43 i -7 efter en finalerunde i +6.

Dustin Johnson, Sergio Garcia, Bubba Watson, Tyrrell Hatton, Collin Morikawa og Phil Mickelson var blandt de spillere, der missede cuttet.

Top-10 i verden med blot én sejr

Det var som nævnt 31-årige Tony Finaus anden PGA Tour sejr, men har mange top-10 placeringer de seneste år.

Hans hidtil eneste PGA Tour sejr var i den lille Puerto Rico Open at Coco Beach 2016, og siden har han bl.a. tabt tre omspil. Siden 2017 har han haft 10 andenpladser, og i 2018 var han fremme som nr. 9 på verdensranglisten, hvilket han er igen nu efter sejren i Northern Trust. Han overtager førstepladsen på FedExCup ranglisten.

The Northern Trust, resultat
– FedExCup projected standings

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

25 mio. $ – så meget tjente spillerne i Players Championship

Som sidste år blev der spillet om 25 mio. $ i Players Championship 2024, hvilket er den hidtil største præmiesum i en individuel golfturnering....

Nicole Lørup blev nr. 6 da Jessica Peng vandt IOA Golf Classic

Jessica Peng fra Taiwan vandt IOA Golf Classic presented by LPT Realty på Epson Tour, hvor Nicole Lørup blev nr. 6. Efter runder i -1...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk