Challenge TourTo Challenge Tour turneringer i træk i Esbjerg Golfklub

To Challenge Tour turneringer i træk i Esbjerg Golfklub

Der kommer to danske Challenge Tour turneringer i år, som spilles to uger efter hinanden i Esbjerg Golfklub.

Esbjerg Challenge presented by FREJA og Total har hele tiden været planlagt til at skulle spilles fra onsdag – lørdag den 11. – 14. august mes Fonden Made in Denmark som promoter.

Ugen efter er der kommet et hul i Challenge Tour kalenderen, så promoter Flemming Astrup arrangerer endnu en turnering, der hedder Sydbank Esbjerg Challenge. Den spilles fra den 17. – 20. august, som er tirsdag til fredag.

Begge de danske turneringer har en præmiesum på 200.000 € svarende til 1,5 mio. danske kroner.

Det er ikke første gang, at man spiller to turneringer i træk på samme bane. Man har gjort det før på både Europa Touren og PGA Tour ligesom der i disse uger og sidste år spilles to Challenge Tour turneringer i træk på Iberostar Real Club de Golf Novo Sancti Petri i Spanien.

Esbjerg Golfklub fejrer 100 års jubilæum i år

Esbjerg Golfklub fejrer 100 års jubilæum i år, hvilket så bl.a. andet bliver med de to professionelle turneringer.

– Det er med stor glæde og stolthed at Esbjerg Golfklub kan byde velkommen til Challenge Touren hele to gange i august måned. Klubben, byen og lokalområdet bliver midtpunkt for en historisk golfbegivenhed, den ultimative markering af klubbens 100-års jubilæum. Arbejdet med fejringen af klubbens 100-års jubilæum er i fuld gang og vi glæder os til at præsentere det endelig program for klubbens medlemmer de nærmeste dage, siger Manager for Esbjerg Golfklub Johannes Eriksen i en pressemeddelelse.

Esbjerg Golfklub er beliggende i Marbæk plantage og anerkendt som en af Danmarks bedste baner. En udfordrende bane, hvor man med placeringen tæt på Vesterhavet også påvirkes af vinden.

– Det bliver to helt fantastiske uger er jeg sikker på. Jeg er ekstremt glad for, at det sammen med vores sponsorer, European Challenge Tour og ikke mindst Esbjerg Golfklub, er lykkedes os at komme i mål med endnu en dansk Challenge Tour. Det er godt for Challenge Tour spillerne, godt for dansk golf og så gør det fejringen af Esbjerg Golfklub endnu mere historisk, siger promoter Flemming Astrup.

Esbjerg har været Challenge Tour vært tre gange 

Esbjerg Golfklub har tre gange været vært for en Challenge Tour turnering på Marbæk-banen, hvor Thomas Bjørn har banerekorden på 64 slag.

Thomas Bjørn vandt Esbjerg Danish Closed 1995 efter en tæt duel med Ben Tinning, mens Matt Morris vandt Nykredit Danish Open 2004. I 2005 blev Thomas Bjørn Open presented by Multidata vundet af Toni Karjalainen.

Ingen dansk turnering i 2020

Den danske Challenge Tour turnering, der er arrangeret af Made in Denmark Fonden, skulle i 2020 være spillet i Frederikshavn Golfklub, men blev aflyst som følge af COVID-19. Da Europa Tour turneringen skiftede navn til Made in HimmerLand fik Challenge Tour turneringen også nyt navn.

Made in Denmark Challenge by FREJA 2019 blev vundet af Calum Hill på Silkeborg Ry Golfklubs Ry bane, mens Joachim B Hansen vandt i 2018, hvor HimmerLand var vært.

Oscar Stark vandt på Royal Oak i 2017, Bernd Ritthammer vandt i Aalborg GK i 2016, mens Max Orrin vandt på Royal Golf Club i 2015.

Esbjerg Golfklub, Marbækbanen, 9. hul – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk