ECCO TourTirsdag starter ECCO Touren: “Vigtigt med en god start”

Tirsdag starter ECCO Touren: “Vigtigt med en god start”

Hvem har trænet bedst i løbet af vinteren? Hvem er seriøse kandidater til top-5 på ECCO Touren i år? Og hvem skal tilbage til tegnebrættet? Tirsdag begynder ECCO Tour Winter Series, og så bliver vi alle meget klogere.

I 2018 vandt Joachim B. Hansen sin første professionelle sejr ved ECCO Tour Winter Series. En sejr der skulle vise sig at være startskuddet til en drømmesæson for nordsjællænderen, der senere vandt Challenge Touren, kravlede tæt på top-100 på verdensranglisten og nu er tilbage på Europa Touren.

Pressede Joachim B. Hansen til sidste hul – “Knist” håber på nyt topresultat

Joachim B. Hansen er ikke med ved Winter Series i år, men det er manden han besejrede efter en drabelig duel, Nicolai Kristensen. Og han er glad for at være tilbage.

– Winter Series er vigtig for alle, der ønsker at gøre sig gældende i toppen af ranglisten i år. Det er nogle store turneringer med mange penge og point, men derudover kan man også tanke en masse selvtillid. Vi ser ofte, at spillere, der gør det godt hernede, bliver hængende i toppen af ranglisten hele året, fortæller den København-baserede vestjyde.

– Jeg spillede godt sidste år, og havde det ikke været for Joachim, havde jeg vundet. Jeg nyder at være på PGA Catalunya Resort. Jeg synes, banerne, setuppet og hele området er fantastisk, så jeg håber, at jeg kan blande mig i toppen igen i år, fortsætter “Knist”, og indrømmer, at der er visse spørgsmålstegn ved spillet.

– Indtil nu, hjemme i Danmark, har jeg kun set bolden flyve ca. 2,5 meter. Men der har slagene set nogenlunde lige ud, griner Nicolai Kristensen, og fortsætter;

– Men træningsindsatsen over vinteren har været super god, så mon ikke spillet vil følge med, forklarer en optimistisk Nicolai Kristensen, der også har overskud til at sætte navn på nogle af de største konkurrenter på årets ECCO Tour og Nordic Golf League Rangliste. Navne der kræver en oversættelse..

– Jeg ved, at Bob, Viggo, Dreier og Wupti har spillet til at slutte i top-5 i år. Gode spillere, som jeg er sikker på kommer til at levere.

Og så til oversættelsen:

  • Bob = Niklas Nørgaard Møller (Efter Svampebob Firkant)
  • Viggo = Victor Østerby
  • Dreier = Frederik Dreier
  • Wupti = Peter Launer Bæk (Efter Wupti-Pede)

ECCO Tour Winter Series indledes tirsdag morgen, når Mediter Real Estate Masters drives igang. Med i feltet er en stribe etablerede navne fra både Europa og Challenge Touren, mens næsten alle de største danske talenter også er til start.

I 2018 vandt Joachim B. Hansen og Aksel Kristoffer Olsen de to Winter Series turneringer. De spiller nu på hhv. Europa- og Challenge Touren. En sejr på Winter Series 2019 kan således meget vel være begyndelsen på noget stort.

Se starttiderne her.

Følg Mediter Real Estate Masters LIVE fra tirsdag morgen her.

Nicolai Kristensen – Foto: ECCO Tour

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk