PopulærtPGA TourTiger Woods inviterer til stjernetræf på Bahamas

Tiger Woods inviterer til stjernetræf på Bahamas

Hero World Challenge er efter et års pause tilbage, og 14 af verdens 20 bedste spillere er med på Bahamas. Feltet er i år udvidet til 20 spillere, og 10 af de 12 amerikanske Ryder Cup spillere er med, mens fire af de europæiske Ryder Cup spillere er til start.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport med danske kommentatorer.

Det er igen et imponerende felt som Tiger Woods har samlet på Albany Course på Bahamas til sin eksklusive invitationsturnering. I det 20 mand store felt er 14 af verdens 20 bedste med, 18 af spillerne er i top 27, og kun Justin Rose, og den forsvarende vinder, Henrik Stenson, er længere tilbage på verdensranglisten.

Collin Morikawa vandt for nyligt Race to Dubai, og verdens nummer kan overtage verdensranglistens førsteplads med en sejr i denne uge. Hero World Challenge er årets sidste tællende turnering til ranglisten, så der er prestige i at slutte året som nummer et.

Morikawa har selskab af Schauffele, Thomas, DeChambeau, McIlroy og Hovland fra verdens top-10, så der er, som altid, masser af verdensstjerner til start.

Viktor Hovland er en af seks debutanter i turneringen, og det samme gør Matt Fitzpatrick, Harris English, Abraham Ancer, Scottie Schefller og formstærke Sam Burns. Desuden er første gang i 11 år, og første gang efter turneringen rykkede til Bahamas, at Rory McIlroy er til start.

Det er sjette gang, der spilles på Albany Course på Bahamas. En linksagtig bane, der naturligvis spiller sværere hvis de blæser, men siden turneringen rykkede til Bahamas har vinderscoren ligget omkring 20 under par, så forvent masser af birdies og aggressivt spil fra hele feltet.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLFTV

Hero World Challenge kan følges på GOLFTV 
  • Torsdag den 2.12.: 19.30 – 22.30
  • Fredag den 3.12.: 19.30 – 22.30
  • Lørdag den 4.12.: 18.00 – 23.00
  • Søndag den 5.12.: 17.00 – 21.00

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk