DiverseTiger Woods anholdt og i fængsel efter trafikuheld

Tiger Woods anholdt og i fængsel efter trafikuheld

Tiger Woods har været involveret i et trafikuheld fredag, hvor hans sorte Range Rover væltede om på siden, som man bl.a. kan se på WPTV.com her. Det var et mindre uheld, og hverken Tiger eller andre er kommet til skade, men Tiger er anholdt med mistanke om at være påvirket af andet end alkohol såsom f.eks. smertestillende medicin. Det er dog kun en mistanke og ikke bevist, men han står til at miste sit kørekort, da han har nægtet at tage en urinprøve.

Omkring kl. 14 lokal tid nær hans hjem i Jupiter, Florida var Tiger involveret i et uheld med to biler. På et pressemøde kl. 17 lokal tid (kl. 22 dansk tid) fortalte John Budensiek, Sherif i Martin County, om episoden.

Opdateret lørdag: Efter 8 timer i fængsel blev Tiger løsladt mod kaution.

Tiger kørte ind i pickup med trailer der skulle dreje

John Budensiek kunne bekræfte, at Tiger kørte alene i en sort Range Rover på en lille to-sporet vej. En pickup truck med et renseanlæg på en trailer var på vej til at køre ind i en indkørsel, da Tiger kom kørende i høj fart bagfra. Tiger forsøgte at køre udenom på den smalle vej, men ramte bagenden af traileren og væltede, så bilen gled hen af vejen med førerdøren nederst. Ud fra længden Tigers bil gled mente sheriffen, at Tiger har kørt hurtigere end de tilladte ca. 48 km/t (30 mph), men det er ikke bekræftet. Tiger  kunne selv kravle ud af bilen.

Politiets DUI efterforskere (Driving Under Influence / kørsel i påvirket tilstand, red.) mente dog han muligvis var påvirket af noget. Tiger virkede angiveligt sløv efter uheldet, og efter at have vurderet uheldet blev Tiger anholdt og taget med til stationen.

Der har ikke været mistanke om alkohol og på politistationen pustede Tiger i et alkometer, som ikke viste tegn på, at han havde drukket alkohol. I følge sheriffen samarbejder Tiger med politiet uden dog at ville skade sin egen sag, og han afviste at tage en urinprøve.

Tiger står til at miste sit kørekort i 1 år

Tiger vil efter loven i Florida blive tilbageholdt i mindst 8 timer fra kl. 15 lokal tid, og han er anklaget for DUI kørsel med materiel skade og for at nægte at tage urinprøven. Efter loven har Tiger ret til at nægte en urinprøve, men han vil blive straffet for ikke at tage den.

– Vi får aldrig det endelige resultat af, hvad han var påvirket af på ulykkestidspunktet, sagde John Budensiek på pressemødet.

Som sådan mindre forseelser, men ifølge vores egen research vil sidstnævnte resultere i, at man får frakendt kørerkortet i 1 år (og 18 måneder ved gentagen forseelse). Så medmindre Tiger godtager af der tages en urinprøve, så skal han nok have ansat en chauffør. Og måske skal han fastansætte chaufføren, da det langt fr er første gang, at Tiger har problemer i trafikken, hvilket der er mere om nedenfor.

Sheriffen sagde i øvrigt også, at alle er lige for loven, og Tiger får ikke særbehandling. Men når han er i fængsel sikrer man sig, at han er i sikkerhed. Så han sidder alene og ikke sammen med andre ser kan skade ham eller udnytte situationen.

Hele pressemødet kan ses på WPTV.com’s YouTube side her.

Tiger har historik med problemer i trafikken

I tirsdags spillede Tiger den anden finalematch i indendørsligaen TGL efter et års skadespause med både operation i akillessenen og en 7. operation i ryggen. Tiger og Jupiter Links tabte finalen til Los Angeles GC. Tiger sagde efterfølgende, at han træner for at blive klar til Masters, men ved ikke om kroppen er klar til Masters.

Det er tredje gang på 10 år, at Tiger Woods har haft alvorlige problemer i trafikken. Går vi længere tilbage kørte Tiger også ind i en brandhane i 2009 efter et skænderi med sin nu ekskone Elin Nordgren der konfronterede ham med utroskab.

I 2017 blev Tiger anholdt for kørsel i påvirket tilstand, og i 2021 var han involveret i et alvorligt solouheld, hvor han nok har takket de 10 airbags i den store Genesis GV-80 SUV for, at det ikke havde fatal udgang. Det blev af politiet vurderet, at Tiger kørte omkring 120 km/t, da han ramte et træ, fløj op i luften som en piruet og bilen rullede rundt!

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den grønne jakke – Historien om Augusta National

Den mest ikoniske præmie i golf er den grønne jakke, som vinderen af Masters får overrakt af den seneste vinder. Masters blev spillet første gang...

Ny major rekord – så meget tjente spillerne i Masters 2026

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk