DiverseTidligere Europa Tour spiller bag ”Danmarks Sjoveste Golfturnering”

Tidligere Europa Tour spiller bag ”Danmarks Sjoveste Golfturnering”

Den tidligere Europa Tour spiller, Andreas Hartø og mangeårige ECCO Tour arrangør, Brian Vester står bag årets sjoveste og mest sociale golfturnering. ”Vi Elsker Golf på Enjoy Resorts” fra 12. – 15 september på Rømø er for ALLE, der elsker golf. Her har arrangørerne skruet op for indholdet og gevaldigt ned for prisen.

– Tanken bag “Vi Elsker Golf” er at lave en social golfturnering for helt almindelige danske golfspillere – uanset niveau. Jeg har altid syntes, at den almindelige golfspiller er lidt overset, når der laves arrangementer. Ofte er fokus på erhvervslivet, og priserne meget høje, eller også deltager man kun i turneringer i sin egen klub. Det vil vi gerne gøre op med, så alle danske golfspillere, der “elsker golf”, kan få sig en stor oplevelse på ”udebane”, siger Andreas Hartø.

Prisen skal altså være rigtig, og indholdet skal være fantastisk, og det er også tilfældet ved ”Vi Elsker Golf på Enjoy Resorts”.

– Man får rigtigt meget for pengene, og Enjoy Resorts har strukket sig langt for at bakke op om vores visioner. Der er overnatning, golf, spa, spisning og underholdning med i prisen, og jeg synes, der er virkelig meget ”Value for Money”, slutter Hartø.

Andreas Hartø og Brian Vester – Foto: PR
Fokus er på hyggen – på og udenfor banen

Som deltager ved Vi Elsker Golf på Enjoy Resorts, får man tre golf-matcher. Fredag afvikles en holdturnering, lørdag er der Bestball/Fourball og søndag spiller spilles en Texas Scramble.

– På den måde får alle en frisk start hver dag, og gennem de forskellige formater tror vi også på, at vi rammer den perfekte stemning. Fokus er 100 % på at alle skal hygge sig og have nogle gode dage. Hvorvidt man vinder på golfbanen bør være sekundært, for det er mindst lige så vigtigt, at man hygger sig alle de timer, hvor man ikke spiller golf. Fuldstændig ligesom når man tager med vennerne på andre golfture rundt i landet, forklarer Brian Vester, der i syv år har stået bag professionelle golfturneringer på ECCO Touren.

– Jeg glæder mig helt vildt til at prøve det her koncept. Jeg ved, at deltagerne kommer til at få nogle fantastiske dage, og at stemningen bliver helt unik. Og selvom det sociale er i højsædet, så skal der nok være 100 % styr på alt, hvad der har med golfen at gøre. Så meget har Flemming Astrup da lært mig, griner Vester.

Vi Elsker Golf på Enjoy Resorts fra 12. – 15. september er oplagt for små og store grupper, men også for både private par og for erhvervs-hold. Med andre ord for ALLE der elsker golf.

Deltagelse og tilmelding
Lune Carlsen – Foto: PR

I alt er der plads til 56 4-mands hold dvs. 224 spillere ved Vi Elsker Golf på Enjoy Resorts. Et hold koster 10.600,- (dvs. 2.650,- pr. person) og inkluderer:

  • 3 overnatninger i et lækkert feriehus (4 pers)
  • 3 golfmatcher m. præmier (+ en prøverunde torsdag, for dem der har tid og lyst)
  • 3 aftenarrangementer med spisning og underholdning ved bl.a. Lune Carlsen og Klassens Tykke Dreng
  • Fri adgang til Danmarks nok bedste spa & wellness fra torsdag – søndag
  • Frugt, vand, kaffe og kage på banen.
  • Andreas Hartø show/Clinic samt demo-arrangement m.m. på driving rangen
Få holdtøj ved hurtig tilmelding

Alle hold der tilmelder sig inden 7. juli modtager desuden holdpoloer fra Cutter & Buck.

Du kan læse mere om ugens program og tilmelde dit hold på GolfPeople.dk her.

Spørgsmål kan stilles til Brian Vester på tlf. 3029 8433 eller på mail: bv@golfpeople.dk

Og hold jer endelig ikke tilbage. Det er jo DIG vi gerne vil tale med.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk