Danish Golf ChampionshipThorbjørn Olesen er kommet til Himmerland for at vinde

Thorbjørn Olesen er kommet til Himmerland for at vinde

Tirsdag sad både Matt Wallace og Thorbjørn Olesen ansigt til ansigt med den danske og internationale presse forud for Made in Denmark presented by FREJA. Nederst i artiklen kan du se begge pressemøder.

Thorbjørn Olesen vil vinde i Himmerland

Thorbjørn Olesen har tidligere blandet sig i topstriden ved Made in Denmark, og det har han planer om at gøre igen. Også selvom han er inde i et travlt program. Nedenfor kan du læse et udpluk af hans kommentarer fra pressemødet, ligesom du kan se pressemødet nederst i artiklen.

– Mine forventninger er at vinde i denne uge, svarer Olesen prompte, da han bliver spurgt til denne uges ambitionsniveau.

– Jeg glæder mig meget. Jeg kender banen rigtigt rigtigt godt, og det er naturligvis en fordel.

– Jeg synes, jeg fandt noget i sidste uge. Der var store perioder, hvor jeg troede, jeg var tilbage på mit topniveau, så der er gode takter. Det er ikke langt væk.

– Jeg føler mig godt tilpas. Jeg har en forventning om, at jeg vinder den her turnering på et tidspunkt, og jeg håber naturligvis på, at det bliver i denne uge.

Lars Larsen og Matt Wallace efter sejren i Made in Denmark 2018 – Foto: Peter Damgaard / 19hul.dk
Bookmakernes klare favorit

Matt Wallace sluttede søndag som nummer tre ved US PGA Championship kun overgået af verdens nummer et og to, Brooks Koepka og Dustin Johnson.

Englænderen er i absolut topform, og som nummer 25 på den opdaterede verdensrangliste, overgås han kun af Thomas Bjørn i 2014 (nummer 24), som de bedst-placerede Made in Denmark deltager på verdensranglisten.

– Det går godt lige nu. Der er mange ting, som fungerer rigtigt godt. Men golf er en sport, hvor det gælder om at være ydmyg. Så snart man tror, man kan det hele, så vender det igen, fortalte Wallace på pressemødet.

Nedenfor kan du se hele interviewet med en meget målrettet, lun og ærlig Matt Wallace. Tryk på højtaleren i nederste højre hjørne for at få lyd på.

TV: Thorbjørn Olesen Pressemøde

Thorbjørn Olesen pressemøde

Thorbjørn Olesen er kommet til Himmerland for at vinde. Det lagde han ikke skjul på, på dagens pressemøde.

Slået op af Made in Denmark i Tirsdag den 21. maj 2019

TV: Matt Wallace Pressemøde

Matt Wallace pressemøde

Ugens første pressemøde var med vores forsvarende mester Matt Wallace. Se hele hans pressemøde her.

Slået op af Made in Denmark i Tirsdag den 21. maj 2019

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

15-årig imponerede da Tim Widing vandt LECOM Suncoast Classic

Svenske Tim Widing vandt sin første Korn Ferry Tour sejr efter omspil i LECOM Suncoast Classic. Inden finalerunden var det Patrick Cover i spidsen i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk