PGA Tour ChampionsThomas Bjørn faldt lidt tilbage i US Senior PGA - Harrington fører

Thomas Bjørn faldt lidt tilbage i US Senior PGA – Harrington fører

Thomas Bjørn var nr. 5 efter første runde, men faldt tilbage til en 19. plads inden finalerunderne af KitchenAid Senior PGA Championship. Padraig Harrington fører.

Med to birdies på de sidste 4 huller gik Thomas Bjørn anden runde i +2, så han er nr. 19 i -2 inden finalerunderne. De bliver desværre uden Steen Tinning, der efter +4 i anden runde og samlet +5 var to slag fra at klare cuttet.

Harrington fører med tre slag

Padraig Harrington fastholdt føringen, da han efter xx i anden runde fører i -12 foran Katsumasa Miyamoto i -9, Stewart Cink i -8. og Steve Stricker i -7.

Adilson da Silva, der vandt på Legends Tour i sidste uge, deler 5. pladsen i -6 med YE Yang, Darren Clarke og Alex Cejka.

Miguel Angel Jiménez og Steven Alker er nr. 9 i -5, David Toms og Retief Goosen nr. 12 i -4, Robert Karlsson og Colin Montgomerie nr. 15 i -3, Vijay Singh nr. 19 i -2, Bernhard Langer og KJ Choi nr. 27 i -1, Ernie Els og Davis Love III nr. 56 i +2, mens Jim Furyk lige akkurat klarede cuttet som nr. 70 i +3

Mange klub-proer i feltet

Som i sidste uges PGA Championship er der klub-proer i feltet, og 11 af 36 klub-pro-er klarede cuttet. Blandt dem er Dave McNabb og Cameron Doan bedst på en delt 39. plads i +1.

Desværre sendes KitchenAid Senior PGA Championship ikke på TV eller streaming i Danmark.

KitchenAid Senior PGA Championship, leaderboard
– alternativ på pgatour.com

Padraig Harrington – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk