PopulærtLadies European TourTeam Somi Lee vandt holdturneringen ved PIF Saudi Ladies International

Team Somi Lee vandt holdturneringen ved PIF Saudi Ladies International

Team Somi Lee vandt holdturneringen ved i PIF Saudi Ladies International på Riyadh Golf Club. Jeeno Thitikul fører den individuelle turnering, som afsluttes lørdag.

Præmiesummen er 5 mio. $, hvoraf de 500.000 $ er i holdturneringen med fire pro’er på hvert hold. De 28 kaptajner er valgt efter placering på verdensranglisten, og de har kunnet vælge én spiller til holdet (nr. 28 først derefter 27, 26. osv.), mens der er trukket lod om den tredje og fjerde spiller.

Efter den første af to runder havde Team Kyriacou føringen i -18 foran Team Somi Lee i -17.

Med -17 for anden dag i træk vandt Team Somi Lee med Somi Lee som kaptajn for Minsun Kim, Natasia Nadaud og Amy Taylor.

Team Kyriacou blev nr. 2 i -32 foran Team Henseleit og Team Grant på en delt 3. plads i -31.



Team Koerstz Madsen med Nanna Koerstz Madsen som kaptajn for Emily K Pedersen, Agatha Sauzon og Kristyna Napoleaova blev delt nr. 15 i -23.

Team Broch Estrup med Nicole Broch Estrup som kaptajn for Casandra Alexander, Hannah Screen og Klara Davidson Spilkova blev nr. 22 i -21.

PIF Saudi Ladies International – holdturnering, resultat

Jeeno Thitikul fører inden finalerunden

I den individuelle turnering fører Jeeno (Atthaya) Thitikul i -13 foran Annabell Fuller og Somi Lee i -10. Top-60 og lige har klarede cuttet til finalerunden, hvilket blev 61 spillere i -2 eller bedre.

Nanna Koerstz Madsen er nr. 6 i -8, Nicole Broch Estrup nr. 24 i -4 og Emily K Pedersen nr. 33 i -3.

For gravide Nicole Broch Estrup er det den sidste turnering inden hun går på barsel.

Finalerunden sendes direkte på V Sport Golf & Viaplay Total / Premium. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

PIF Saudi Ladies International – individuelt, stillingen

Nicole Broch Estrup under PIF Saudi Ladies International 2025 – Foto: Mark Runnacles / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Tiger’s nye kæreste er Vanessa Trump, som har en dansk mor

Efter måneders vedholdende rygter har Tiger Woods nu bekræftet, at han er kæreste med Vanessa Kay Trump, som har været gift med Donald Trump...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 24. marts 2025

Den 23-årige engelske rookie Mimi Rhodes vandt Ford Women’s NSW Open på LET i Australien, hvor alle tre danskere klarede cuttet. Cecilie Finne-Ipsen blev...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk