Team England med Danny Willett vandt Reignwood Icons of Football 2026, hvor Thomas Bjørn var kaptajn for Team World.
Team England havde en smal føring på 8,5 – 7,5 efter lørdagens to sessioner med Fourballs og Greensome på Robinswood Club i Bangkok, Thailand. Det blev 8,5 – 8,5 da verdensholdet fik et ekstra point for lørdagens bedste slag blandt de 24 tidligere verdensstjerner i fodbold.
Der blev spillet hulspil i 10 hullers matcher, men i det lidt anderledes format var der også mulighed for bonuspoint undervejs.

Søndag formiddag var der Greensomes, og her var England bedst, så de udbyggede føringen til 13,5 – 10,5 efter et bonuspoint for at vinde en match med 4 op.
Thomas Bjørns spillere var bedst i singlerne, men det endte med en 20 – 19 sejr til Team England. Det hele blev afgjort til sidst på 10. hul, da det talte som 2 huller, hvis man vandt det.
Den tidligere Manchester United spiller Lee Sharpe holede det vindende putt mod Andriy Shevchenko.
– Nok det bedste øjeblik i mit liv, sagde Lee Sharpe efterfølgende.
Jimmy Bullard og Gareth Bale har hcp. 0
I sidste single var Jimmy Bullard 2 op mod Gareth Bale inden 10. og sidste hul. Det tæller dobbelt, så da Gareth Bale vandt hullet delte de også matchen. De to har begge hcp. 0!
Team England vandt 20 – 19, og genvandt trofæet. Med Lee Westwood som kaptajn vandt de den første Football udgave i 2025 med hele 72-33, hvor Sergio Garcia var kaptajn for Team World på Robinswood Golf Club i Bangkok, Thailand.
I sommeren 2022 spillede man Icons Series i New York med deltagere fra forskellige sportsgrene både tidligere og aktive sportsfolk heriblandt svømmeren Michael Phelps, NFL spilleren Ben Roethlisberger, fodboldspilleren Harry Kane, fodbold manageren Pep Guardiola samt bl.a. rugby og cricket spillere. USA vandt 21,5 – 11,5 i 2022.
10 mio. $ for en hole-in-one
Lørdag var der en ekstra hole-in-one konkurrence. Hvis én eller flere af de 24 spillere lavede hole-in-one på det udvalgte 165 meter lange par-3 hul, så ville der blive udbetalt 10 mio. $ med 1/3 til spilleren, 1/3 til velgørenhed og 1/3 til fans der havde deltaget i en konkurrencen.
Det skete desværre ikke, og Gabriel Batistuta var nærmest pinden med 3,4 meter
Reignwood Icons of Football, hjemmeside



