PGA Tour ChampionsSteen Tinning på Champions Tour i denne uge

Steen Tinning på Champions Tour i denne uge

Med en 3. plads i tirsdagens kvalifikationsturnering har Steen Tinning sikret sig en plads i Mississippi Gulf Resort Classic på Champions Tour.

Steen Tinning gik runden i -4, og sluttede på en delt 3. plads. Top-5 kvalificerede sig til ugens turnering, som spilles fra fredag til søndag.

Det begyndte ellers ikke for godt, da han var +1 efter de første 9 huller på banens bag-ni. På for-ni kom der gang i putteren, og Steen Tinning lavede fem birdies.

Tinning skriver på sin blog, at han på det afsluttende hul slog andetslaget ind til godt en ½ meter fra hullet. Han fortæller også. at det er et resultat af hårdt arbejde de seneste måneder, som nu også viser sig i turneringerne.

Patrick Burke vandt kvalifikationen i -8 foran Scott Parel i -6, mens Steen Tinning delte 3. pladsen i -4 med Tim Thelen.

David Frost er forsvarende mester i Mississippi Gulf Resort Classic. Præmiesummen er på $ 1,6 mio., hvoraf vinderen får $ 240.000.

C More Golf sender turneringen direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Mississippi Gulf Resort Classic Open Qualifier, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk