ECCO TourStartlisten bekræftet – Kjeldsen, Thorbjørn, Højgaard, JB Hansen og Winther til start...

Startlisten bekræftet – Kjeldsen, Thorbjørn, Højgaard, JB Hansen og Winther til start i Himmerland

Danmarks bedste golfspillere er i denne uge samlet i HimmerLand til Jyske Bank Danish PGA Championship by FREJA. Her kan du se den endelige startliste samt starttider til første runde onsdag.

Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Rasmus Højgaard, Jeff Winther, Joachim B. Hansen, Benjamin Poke og en perlerække af danske topgolfere og legender skal for første gang i historien dyste om et regulært dansk DM for professionelle ved Jyske Bank Danish PGA Championship presented by FREJA fra onsdag til fredag i HimmerLand.

Bortset fra Lucas Bjerregaard, Thomas Bjørn og Sebastian Cappelen, stiller alle danskere til start, og det glæder ECCO Tour ejer, Flemming Astrup.

– Jeg synes, det er fremragende, at alle danskere har ønsket at bakke op. Det er her er en enestående mulighed, der næppe kommer igen, og jeg kan roligt sige, at jeg glæder mig helt vildt, siger Flemming Astrup.

– Lucas og Thomas (red. Bjerregaard & Bjørn) har ikke haft mulighed for at deltage, selvom jeg ved, at de gerne ville. Det samme gælder Cappelen, der allerede er i gang i USA. Men derudover har vi alle danske golfstjerner samlet i HimmerLand i denne uge, og det bliver et brag af en ECCO Tour turnering, slutter Astrup.

LIVE TV på Viasat Golf torsdag og fredag

Turneringen afvikles over 54 huller og Viasat Golf sender LIVE fra 13 – 17 både torsdag og fredag.

Startlisten til første runde onsdag er allerede offentliggjort. Første runde afvikles som en Pro-Am, og der er således blot en professionel spiller i hver bold.

Ingen adgang for tilskuere

ECCO Touren gør opmærksom på, at lovgivningen ikke tillader tilskuere til turneringen. Så nyd golfen på Viasat Golf og følg desuden slagets gang – hul for hul –  på ECCO Tourens hjemmeside.

Restriktioner for pressen – Akkreditering påkrævet

Pressen vil heller ikke have adgang til banen, og der vil i stedet blive lavet et presse-område i nærheden af 18. green. Dertil arbejdes der på en presse-zone et enkelt sted på banen, hvor det ligeledes vil være muligt at tage billeder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk