AmatøreliteStærkt felt i Hotel Præstekilde Møn Open – Vordingborg Kommune

Stærkt felt i Hotel Præstekilde Møn Open – Vordingborg Kommune

Møn Golfklub afholder igen i år den store WAGR golfturnering for juniorer. Igen i år, er der samlet en stor gruppe af de bedste junior golfere fra hele landet. Det er derfor en glæde at kunne præsentere nedenstående.

Når de første deltagere teer ud d. 8. april kl. 8.00 vil Byrådsmedlem John Pawlik sammen med Torben Haurum Præstekilde og Lars Kleist, Formand for Møn Golfklub, slå de første slag fra hvid tee. Herefter vil nogle af de dygtigste ungdomsspillere, starter den egentlige turnering fra 1. hul ved klubhuset.

Mange landsholdspillere har meldt deres ankomst til turneringen, som i år kan smykke sig med ”de flotteste hole in one præmier i Danmark”. Hos herrerne kommer bla. Møns egen landsholdsspiller og tidligere mester Alexander Frances. I alt kan vi her præsenterer 5 ud af de seks der spiller på landsholdet, hotteste navn lige nu er Rasmus Højgaard vinder af DIAC 2016, sidste års vinder Christoffer Bring er også med, og må absolut hører til favorit feltet.

Hos pigerne har vi 5 ud af 7 fra landsholdet med, med Line Toft Hansen i spidsen nr. 2 ved Portuguese amateur 2017. Hos pigerne skal vi også nævne at Møns egen talentfulde Sofie Oddermose, det bliver spændende at se hvor langt hun kan drive det, hun har absolut en chance for at gøre sig gældende.

Vi skal også nævne at udover Alexander og Sofie har Møn 3 spillere mere med, Gilbert Meile, Tobias Wandahl og Emil Priergaard, sidstnævnte er debutant. Der er endnu 1 uge tilbage inden tilmeldingen slutter, så der kan stadig nå at komme flere interesante tilmeldinger.

Turneringen spilles over 2 dage, lørdag d. 8. april hvor der spilles 2 runder á 18 huller. Herefter sker der et cut, det vil sige at ud af de 72 startende spillere, vil kun de 36 bedste gå videre til finale dagen søndag d. 9. april.

Der er gratis adgang for publikum begge dage, og søndag fra kl. 12. vil der være mulighed for på træningsbanen, at prøve kræfter med golfspillet. Skulle man have mere mod på golf, så byder der sig igen en mulighed når golfens dag afholdes i Møn Golfklub. Dette skal vi nok sende meddelelse ud om senere.

Turneringen er med årene blevet mere og mere attraktiv, fordi spillerene har mulighed for at hente verdensrangliste point, og ikke mindst få del i de mange flotte hole in one præmier.

På finaledagen kan en heldig eller dygtig golfspiller nemlig vinde både en ny bil med forsikring, Dark Sky ophold ved Møns Klint, Sejltur ved Møns Klint, Helikopter flyvetur over Møns Klint og Geocenteret! Hvis det ikke er nok så kan en heldig spiller også vinde en golfrejse til Dubai.

Holdet bag Hotel Præstekilde Møn Open 2017 – Vordingborg Kommune har gennem vinteren arbejdet hårdt på at finde sponsorer til turneringen, og glædeligt var det, at allerede tidligt meldte både Hotel Præstekilde og Vordingborg Kommune sig på banen som hovedsponsorer for turneringen, herefter fulgte mange sponsorer efter i deres kølvand.

Det er et stort arbejde at lave en turnering i dette format fortæller formand for Møn Golfklub Lars Kleist, vi har i år forsøgt at sætte barren endnu højere for turneringen, så den kan måle sig med de turneringer man kan følge i TV. Derfor har vi, ligesom disse turneringer live score i klubhuset. På vores hjemmeside kan man både før, under og efter følge nyhederne løbende.

Hotel Præstekilde Møn Open – Vordingborg Kommune 2017 er en rigtig forårs bebuder indenfor golfsporten. Møn Golfklub har tradition for denne turnering, fordi banen er i super stand!! Det unikke i dette er at den er så god, så tidligt på året.

Sidste år var turneringen en kæmpe succes. På pigesiden vandt Stefanie Astrup Horsens Golfklub, på en stabil og god præstation gennem alle runder. Nr. 2 blev Cecilie Bofill fra Silkeborg Ry Golfklub. Medens de 2 foregåendes års vinder Louise Staalbo Korsør Golfklub blev nr. 3 sammen med Line Toft Hansen Hillerød Golfklub. I herrerækken kunne Christian Bring løfte trofæet efter omspil med sin klubkammerat Frederik Birkelund begge er fra Næstved Golfklub. Oliver Jespersen fra Odder Golfklub blev nr. 3.

Så man må sige at der igen i år er dækket op til den helt store golf event på Møn.

Besøg klubbens hjemmesude op www.moengk.dk.

Frederik Birkelund og Christoffer Bring inden omspillet i 2016.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Taylor Pendrith vandt The CJ CUP at Byron Nelson

Taylor Pendrith vandt sin første PGA Tour sejr i The CJ CUP at Byron Nelson, hvor Thorbjørn Olesen missede cuttet. Se højdepunkter fra finalerunden...

Scott Dunlap vandt Insperity Inv. efter 36 huller på én dag

Scott Dunlap vandt Insperity Invitational på PGA Tour Champions, hvor Thomas Bjørn var med. Turneringen blev forsinket og siden afkortet til 36 huller lørdag...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk