ECCO TourStærk dansk start ved Tinderbox Charity Challenge – nu stjæler Michael Falch...

Stærk dansk start ved Tinderbox Charity Challenge – nu stjæler Michael Falch showet

Førstedagen af Tinderbox Charity Challenge til fordel for De Vildeste Fugle blev en varm og solrig affære med et stærkt dansk aftryk. Svenske Christopher Sahlström fører, men derefter er hele ni danskere i top-10. Snart starter det store auktions-show, hvor bl.a. Michael Falch optræder.

Anders Emil Ejlersen er med 40 stableford point blot et point efter Sahlström efter dagens 18 huller, mens Jakob Kollerup, Sebastian Friedrichsen og Nicolai Oxenbøll deler tredjepladsen med 39 point.

Forsvarende mester: “En super fed turnering og et super projekt”

Også Victor Østerby (38), Nicolai Kristensen (38) og Peter Launer Bæk (37) er med helt fremme efter førstedagen. Sidstnævnte Peter Launer Bæk er forsvarende mester i denne uge, på sin egen hjemmebane i Odense Eventyr Golf, og det passer ham rigtigt godt.

– Det er en super fed turnering og sjovt at prøve at være forsvarende mester. Det sociale spiller en stor rolle i denne uge, så man snakker lidt ekstra på banen. Jeg spiller på et hyggeligt hold, og der har været rigtig god stemning hele dagen, fortæller Peter Launer Bæk, som håber at kunne forsvare sin titel.

– Det er da derfor, jeg stiller op, men det er svært at vinde golfturneringer. Jeg håber, at jeg kan blande mig i topstriden på fredag, og så må vi se, fortsatte odenseaneren, inden snakken faldt på temaet for denne uge, Velgørenhed!

– Jeg synes, det er et super projekt, og det er fedt, at Tinderbox og Michael Falch støtter op om vores turnering, og at vi kan hjælpe med at samle penge ind til hans projekt. I aften bliver en sjov aften, og jeg håber og tror, at vi kan få indsamlet de 250.000,- som hele tiden har været målet, slutter Peter Launer Bæk.

Tinderbox Charity Challenge til fordel for De Vildeste Fugle afvikles som en stableford turnering, og i øvrigt som en Pro-Am de første to dage, inden de bedste 30 spillere skal fordele den 300.000 kroner store præmiesum mellem sig på fredagens finale.

Byd på eksklusive produkter hjemmefra og støt et godt formål

Formålet med Tinderbox Charity Challenge til fordel for De Vildeste Fugle er at indsamle penge til Michael Falchs projekt til støtte for børnefamilier, som bliver ramt af et alkoholmisbrug til den ene forælder. Det hele kulminerer onsdag aften ved en stor auktion. Har du lyst til at kigge lidt nærmere på de eksklusive produkter, der bort-auktioneres, så kan du kigge i auktionskataloget her. Du kan efterfølgende sende et SMS bud til Flemming Astrup på tlf. 4090 1960, dog senest kl. 19:00 i aften.

Du kan læse mere om Tinderbox Charity Challenge til fordel for De Vildeste Fugle her.

Torsdag morgen fortsætter spillet ved Tinderbox Charity Challenge til fordel for De Vildeste Fugle, og her står det også klart, hvor mange penge, der er indsamlet til projektet, De Vildeste Fugle.

Peter Launer Bæk – Foto: ECCO Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk