KlubnytSpil med-dag skaber 500 nye golfspillere

Spil med-dag skaber 500 nye golfspillere

Danske golfklubber fik omkring 500 flere medlemmer efter i søndags, hvor den årlige Spil med-dag blev afviklet.

Det er konklusionen efter at en stor del af 72 deltagende klubber har meldt tilbage.

– Det er et fint resultat. At skaffe medlemmer er mange bække små. Hvis man har Spil med-dag og Golfens Dag, så er det en god hjælp til at komme i mål, siger Kim Uldahl, der er udviklingskonsulent i Dansk Golf Union.

Han opfordrer faktisk klubber til at holde en ekstra Spil med-dag samt andre rekrutteringsaktiviteter i løbet af sæsonen. Og han fortæller, at årets resultat flugter meget godt med resultaterne fra andre år.

Omkring 1000 potentielle golfspillere var ude at prøve kræfter med sporten. Omtrent halvdelen ventes altså at blive medlemmer af en klub.

Udbyttet kunne dog have været endnu større. Kraftig regn ramte flere steder i landet, og nogle klubber blev nødt til helt at aflyse.

Men andre havde rigtig stor succes. I Sebber Kloster Golfklub havde man ganske vist kun 17 gæster. Men de 16 af dem meldte sig ind i klubbens golfskole.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk