Sony Open er årets første turnering med fuldt felt på PGA TOUR, og udover de velkendte PGA TOUR profiler har turneringen også en ung japansk himmelstormer til start i sin første almindelige PGA TOUR turnering.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer. 

Der er igen livegolf til natteravnene i denne uge, men som altid kan PGA TOUR golf streames når det passer én via GOLFTV’s app eller website, hvis tidsforskellen til Hawaii ikke harmonerer med dansk døgnrytme.

Der er masser af gode grunde til at se med fra Sony Open i denne uge, når de 144 spillere spiller på Waialae Country Club. Størstedelen af 42 spillere, der var med i Sentry Tournament of Champions i sidste uge, er blevet på Hawaii, og spiller igen i denne uge. Deriblandt vinderen Harris English og Joaquin Niemann, der tabte omspillet til English. 

Det er dog ikke kun de etablerede navne, der er værd at holde øje med i Sony Open. Japans Takumi Kanaya blev professionel i oktober, men har allerede vundet to gange på den japanske tour. Første gang som amatør i 2019, og senest Dunlop Phoenix i november. Kanaya var rangeret som verdens bedste amatør i hele 55 uger, og spillede med i både The Masters og The Open i 2019. Efter sine flotte resultater i Japan med top-7-placeringer i de seneste fem starter, er han i god form, og bliver spændende at følge på PGA TOUR.

.
.

Sony Open bliver også en særlig oplevelse for Collin Morikawa, hvis familie kommer fra Hawaii, og bor på øen Oahu, hvor der spilles i denne uge, så han skal nok få masser af opbakning, selvom tilskuere ikke er tilladt på banen.

Sidste år vandt australske Cameron Smith efter omspil med Brendan Steele, og Smith sluttede også 2020 flot af med blandt andet en andenplads i The Masters i november, og som nummer 29 i verden må han bestemt regnes med som en af favoritterne igen i år 

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

Sony Open kan følges på GOLFTV og Eurosport 2
  • (Natten til) fredag den 15.1.: 01.00 – 04.30
  • (Natten til) lørdag den 16.1.: 01.00 – 04.30
  • (Natten til) søndag den 17.1.: 01.00 – 04.30
  • (Natten til) mandag den 18.1.: 00.00 – 04.00

Morten Buckhøj og Jeppe Huldahl kommenterer.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe og Superligaen. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.