Sunshine Ladies TourSofie i top-10 for 4. gang da Thalia Martin vandt ABSA Ladies...

Sofie i top-10 for 4. gang da Thalia Martin vandt ABSA Ladies Invitational

Engelske Thalia Martin vandt ABSA Ladies Invitational på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med.

Inden finalerunden var Sofie Kibsgaard nr. 9 i -4, og med en runde i -2 blev hun nr. 8 i -6. Med det resultat har hun kvalificeret sig til næste uges Joburg Ladies Open, hvilket hun bekræfter på sin Facebook side. Joburg Ladies Open tæller til både Sunshine Ladies Tour og Ladies European Tour

Sofie Kibsgaard har haft top-10 placeringer i alle de fire Sunshine Ladies Tour, som hun har spillet i år. Hun begyndte med en 7. plads i Standard Bank Ladies Open, blev nr. 5 i Jabra Ladies Classic og nr. 7 i SuperSport Ladies Challenge presented by Sun International inden hun så blev nr. 8 i denne uge.

Sofie Kibsgaard vandt tre turneringer og ranglisten på LET Access Series i 2023, men mistede sit kort igen i 2024. På Tourskolen i december blev hun nr. 48, hvilket kan give adgang til en række turneringer i 2025. men det er langt fra et fuldt kort.



Efter den anden af tre runder havde Thalia Martin føringen i -10 foran Madelene Stavnar i -7.

28-årige Thalia Martin gik finalerunden i -1 og vandt i -11 foran Anne-Charlotte Mora, Laura Beveridge og Madelene Stavnar i -9

Det er ofte sydafrikanerne der dominerer turneringerne i hjemlandet, men denne gang blev Casandra Alexander bedste sydafrikaner på en 5. plads i -8.

ABSA Ladies Invitational, resultat

Sofie Kibsgaard – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

Stor makkerturnering sender vinderne til eksotiske Thailand

Race to Thailand – presented by Golf Experten hæver niveauet og præsenterer det største turnering-setup nogensinde. Den populære turnering Race to Thailand, der er blevet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk