PopulærtLadies European TourSo Yeon Ryu er den 11., som er nr. 1 på verdensranglisten

So Yeon Ryu er den 11., som er nr. 1 på verdensranglisten

Med sejren i Walmart NW Arkansas Championship presented by P&G har 26-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea overtaget førstepladsen på damernes verdensrangliste som den 11. spiller siden den blev indført i 2006.

So Yeon Ryu har vundet to turneringer i år, da hun også vandt major turneringen ANA Inspiration i april. Før det var hendes seneste sejr tilbage i 2014, men hun har haft et væld af top-placeringer heriblandt 11 top-10 placeringer i træk fra oktober 2016 til maj 2017! Hun blev medlem af LPGA i 2011, da hun vandt US Women’s Open

Før So Yeon Ryu var Ariya Jutanugarn nr. 1 i to uger, da hun overtog førstepladsen fra Lydia Ko, som var verdens bedste i 85 uger i træk. I alt har Ko været nr. 1 i 104 uger.

Annika Sörenstam var den første verdensetter, hvilket hun var i 60 uger fra den blev indført i 2006 indtil hun blev overhalet af Lorena Ochoa i foråret 2007.

Herrernes verdensrangliste blev indført i 1986. Den nuværende verdensetter Dustin Johnson er den 20. som er nr. 1 hos herrerne.

Lorena Ochoa har rekorden på 158 uger

Lorena Ochoa var suveræn og holdt førstepladsen uafbudt i 158 uger frem til hun indstillede karrieren i 2010.

Ochoa indstillede karrieren som 28 årig i 2010. Hun sluttede på toppen som nr. 1 på verdensranglisten, da hun selv bad om at blive slettet, da hun indstillede karrieren.

Med 158 uger har Ochoa både rekorden for flest uger i træk og flest uger i alt (158). Yani Tseng er nr. 2 begge lister med 109 uger i træk og i alt.

11 spillere fra otte forskellige lande

De 11 verdensettere hos damerne kommer fra otte forskellige lande, da der har været tre forskellige spillere Sydkorea og to fra .

Nedenfor ses de 11 spillere, som har været nr. 1 på verdensranglisten gennem årene. Spillerne er rangeret efter den dato, hvor de for første gang blev nr. 1 på verdensranglisten.

Listen er opdateret den 26. juni 2017:

NavnLandAntal ugerDato
So Yeon RyuSydkorea126. juni 2017
Ariya JujanugarnThailand212. juni 2017
Lydia KoNew Zealand1042. feb. 2015
Inbee ParkSydkorea9215. april 2013
Stacy LewisUSA418. marts 2013
Yani TsengTaiwan10914. feb 2011
Cristie KerrUSA328. juni 2010
Ai MiyazatoJapan121. juni 2010
Jiyai ShinSydkorea73. maj 2010
Lorena OchoaMexico15823. apr. 2007
Annika SörenstamSverige6021. feb. 2006

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Forsinket pga. alvorligt uheld – Starttider i US PGA Ch’ship, fredag

Opdateret kl. 13:40: Anden runde begynder kl. 14:35 dansk tid (8:35 lokal tid). Alle starttider nedenfor begynder med 1 time og 20 minutters forsinkelse. Nicolai...

Rekord af Schauffele og flot dansk start på US PGA Ch’ship

Alle tre danskere er i top-50 efter første runde af US PGA Championship på Valhalla GC i Louisville, Kentucky, hvor Xander Schauffele satte ny...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk