KlubnytSmørum fylder 25 år

Smørum fylder 25 år

I den forgangne weekend fejrede medlemmerne i Smørum Golfklub 25-års jubilæum, som blandt andet blev markeret med en 25-hullers Jubilæumsturnering og en reception.

I dag er Smørum Golfklub en 100 procent medlemsejet klub, og tillige Danmarks største golfklub med over 2.500 medlemmer. Klubben råder over 51 golfhuller og en Driving Range med 56 udslagssteder, hvor der i alle båse er installeret TrackMan Range. De 25 af båsene er overdækkede og opvarmede, ligesom der også er et professionelt træningsstudie.

Billede fra “Greenkeeperens Hævn” matchen som blev afholdt ifm. jubilæet – Foto: Smørum Golfklub

– Vi favner enormt bredt, når vi ser på vores medlemsskare, som tæller alt fra helt nye, der aldrig tidligere har spillet golf, hen over klubgolferen, til elite- og Europa-Tour spillere. At vi favner så bredt, er en central del af vores hjerteblod. Og vi må bestemt ikke glemme vores juniorafdeling, siger golfmanager Brian Stig Jørgensen.

Historisk set blev Smørum anlagt i 1991 efter at ægteparret Jette Buschard og Leif Christensen havde været i England og prøvet Pay & Play-konceptet. Sådan et koncept, tænkte de, skal indføres i Danmark. De allierede sig med et andet par, Inger og Hans Voldmester, og så gik arbejdet i gang med at etablere en golfklub.

Undervejs blev der inddraget landbrugsjord til formålet, og 8. september 1993 var Smørum Golfcenter en realitet – med 51 medlemmer.

Vokseværk

Herefter kom der for alvor gang i væksten, og allerede i juni 1994 blev den første 9-hullers bane taget i brug. Året efter, i 1995, kom der endnu en bane, denne gang med 18 huller. I 1996 blev klubben medlem af Dansk Golf Union.

I 2013 skete en af de største ændringer i klubbens historie.

– Efter en del overvejelser blev det besluttet – efter aftale med Jette Buschard – at den medlemsejede Smørum Golfklub 1. juli 2013 købte den private driftsvirksomhed, Smørum Golfcenter, ud, siger Brian Stig Jørgensen.

– Det var en rigtig stor beslutning, som klubben traf i 2013, da det betød, at klubben gik fra at være en klub under et golfcenter, til at blive ”herre i egen klub”, siger Brian Stig Jørgensen.

I jubilæumsåret kan Smørum Golfklub blandt andet se tilbage på meriter, hvor klubben fire gange har vundet DM og igen i år spiller med om Danmarksmesterskaberne. Hertil skal føjes, at flere af øjeblikkets aktive professionelle golfspillere har været, eller stadig er, medlemmer af Smørum Golfklub.

Mandag den 3. september holdt klubben en åben reception.

www.smorumgolf.dk

Billede fra “Greenkeeperens Hævn” matchen som blev afholdt ifm. jubilæet – Foto: Smørum Golfklub

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk