Shane Lowry vandt en suveræn sejr i DP World Tour turneringen Amgen Irish Open, hvor han spillede med Jacob Skov Olesen i førerbolden, og flere danskere var med fremme. Se højdepunkter i videoen ovenfor.
Inden finalerunden havde Shane Lowry føringen i -16 foran Jacob Skov Olesen i -12. Joaquin Niemann var nr. 3 i -9.
Shane Lowry var blandt dagens bedste med -7 i finalerunden, og så vandt han i -23 på Trump International Golf Links & Hotel i Doonbeg. Det var hele 11 slag bedre end Patrick Reed og Joaquin Niemann på en delt 2. plads i -12.
Rasmus Neergaard-Petersen gik som Lowry -7, og rykkede 8 pladser frem til en 4. plads i -11 foran Gregorio de Leo og Rom McKibbin på en delt 5. plads i -10.
Jacob Skov Olesen havde en skuffende dag i førerbolden, hvor en runde i +3 gav en 7. plads i -9 med Alex Fitzpatrick,
Jeff Winther blev nr. 23 i -4 efter en runde i -2, mens Niklas Nørgaard blev nr. 31 i -3 efter en runde i par. Niklas Nørgaard havde sin (lands)træner Thomas Kiel Larsson som caddie. Den plads delte de med Rasmus Højgaard, som begyndte dagen på en 6. plads, men gik finalerunden i +3.
Marcus Helligkilde, Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard missede cuttet.
Top-5 på Race to Dubai ranglisten var med. Patrick Reed blev nr. 2 i -12, Rory McIlroy nr. 41 i -1 og Eugenio Chacarra nr. 36 i -2 mens Casey Jarvis og Jayden Schaper missede cuttet.
Donald Trump overrakte trofæet
Den amerikanske præsident Donald Trump overrakte trofæet til Shane Lowry. Som navnet antyder ejer er det en af de 15 baner, der bærer hans navn. Meget kan man sige om Donald Trump, der ankom i militærhelikoptere lørdag, men man det er svært ikke at mistænke hans besøg som værende markedsfæring af hans resort. Under to-dages besøget mødtes han dog også med politikere fra Irland.
Et konkret resultat af de møder blev, at whiskey fra Irland undtages fra en 15 % told. En told som ikke pålægges whiskey fra Nordirland og Storbritannien, så det har været konkurrenceforvridende.
7. DP World Tour sejr
Det var 39-årige Shane Lowrys 7. sejr på DP World Tour, og den anden i Irish Open, som han vandt i 2009 som 22-årig amatør.
Han vandt The Open 2019, og har vundet tre gange på PGA Tour.


