Cutter & Buck TourSGT sejr til tredobbelt Europa Tour vinder - Joachim blev nr. 3

SGT sejr til tredobbelt Europa Tour vinder – Joachim blev nr. 3

43-årige Mikael Lundberg med tre Europa Tour sejre på CV’et vandt årets første turnering på Swedish Golf Tour, der tidligere hed Nordea Tour. Joachim B Hansen blev bedste dansker på en 3. plads.

Efter ECCO Tourens Winter Series de seneste uger er mange danskere blevet i Spanien, hvor der er to SGT turneringer på Lumine Golf Club.

Den første var SGT Winter Series Lumine Lakes Open, som blev spillet fra lørdag til mandag på Lumine Lakes og Hills Course. Inden finalerunden på Lakes Course førte svenske Mikael Lundberg i -11 foran danskerne Benjamin Henry Poke og Joachim B Hansen i -9, så de tre spillede sammen i førerbolden.

Joachim B Hansen, Benjamin H Poke og Martin L Simonsen i top-10

Tidligt på finalerunden stak Lundberg lidt af fra feltet, men han blev indhentet af landsmanden Christopher Feldborg Nielsen. Med en birdie på sidste hul vandt Lundberg i -14 foran Christopher Feldborg Nielsen i -13.

De fleste lavede birdies på 18. hul. Således også Joachim B Hansen, hvilket gav ham en udelt 3. plads i -12.

Benjamin Henry Poke delte 4. pladsen i -10 med Tapio Pulkkanen og Henric Sturehed.

Martin Leth Simonsen blev nr. 7 i -7, Mads Søgaard og Mark Flindt Haastrup delte 16. pladsen i -4 mens de øvrige danskere sluttede længere tilbage i feltet.

Lundberg har vundet tre gange på Europa Touren

Mikael Lundberg har spillet 327 Europa Tour turneringer i karrieren, men er uden fuldt kort i år, da han blev nr. 50 på tourskolen i december.

Han har vundet tre gange på Europa Touren med sejre i Lyoness Open powered by Greenfinity 2014, Inteco Russian Open Golf Championship 2008 og Cadillac Russian Open 2005.

Sidstnævnte var også tællende til Challenge Touren, hvor han også har vundet Toscana Open Italian Federation Cup 2007 og Himmerland Open 1997.

Endnu en turnering fra torsdag til lørdag

Fra på torsdag til lørdag spilles den anden og sidste turnering i SGT Winter Series på Lumine.

SGT Winter Series Lumine Lakes Open, resultat

Joachim B Hansen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. er er højdepunkter fra hans...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk