PopulærtLPGASei Young Kim vandt CME Group Tour Championship og 1,5 mio. $

Sei Young Kim vandt CME Group Tour Championship og 1,5 mio. $

Sei Young Kim vandt LPGA sæsonfinalen CME Group Tour Championship og førstepræmien på 1,5 mio. $, som er den største nogensinde i damegolf.

Det var kun de 60 bedste på Race to CME Globe ranglisten, der var kvalificeret til sæsonfinalen på LPGA, som for første gang var med to danske deltagere.

Nanna Koerstz Madsen var i top-10 de første dage og nr. 16 inden finalerunden, som hun desværre gik i +3. Det gav hende en 29. plads i -5 i det stærke felt med de bedste LPGA spillere.

Nicole Broch Larsen havde en flot afslutning med en runde i -4, som gav hende en 33. plads i -4.

Sei Young Kim vandt med birdie på sidste hul

Inden finalerunden førte Sei Young Kim i -16 foran Nelly Korda i -15 og Caroline Masson i -12.

Sei Young Kim holdt føringen, men der var spænding til det sidste, da hun holede et birdieputt på 18. hul fra knap 8 meter for at sikre sig sejren.

Sei Young Kim gik finalerunden i -2, og vandt i -18 foran Charley Hull i -17, mens Danielle Kang og Nelly Korda delte 3. pladsen i -16. Brooke M Henderson blev nr. 5 i -15, mens Lexi Thompson, Jessica Korda og Su Oh delte 6. pladsen i -13.

10. sejr på LPGA og den tredje i år

Det var 26-årige Sei Young Kims 10. sejr på LPGA, og den tredje i år, da hun også har vundet LPGA Mediheal Championship og Marathon Classic.

Hun har vundet mindst én turnering om året siden hun i 2015 blev årets rookie på LPGA. Sei Young Kim vandt tre turneringer i 2015, to i 2016, en i 2017, en i 2018 og tre i 2019.

Stor førstepræmie men de bedste blev ikke belønnet

Tidligere fik vinderen af Race to CME Globe ranglisten en bonus på 1 mio. $, hvilket krævede løbende udregninger under sæsonfinalen for at kunne overskue. Nu har man ændret formatet, så det i stedet er vinderen af sæsonfinalen, som vinder den helt store præmie.

Det er gjort mere overskueligt, men de bedste spillere belønnes således ikke for deres indsats gennem hele året, da alle kunne vinde turneringen og førstepræmien på 1,5 mio. $. Der var 480.000 $ til nr. 2.

CME Group Tour Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk