PopulærtLPGASei Young Kim satte scoringsrekord på LPGA - Nanna blev nr. 15

Sei Young Kim satte scoringsrekord på LPGA – Nanna blev nr. 15

Sei Young Kim vandt Thornberry Creek Classic på LPGA, hvor hun satte ny scoringsrekord i -31 efter fire runder. Hun var ni slag foran nr. 2. Se højdepunkter fra finalerunden ovenfor.

Efter en lidt dårlig start spillede de tre danskere sig op i anden runde, så alle tre klarede cuttet. Med en forrygende tredje runge i -9 spillede Nanna Koerstz Madsen sig helt frem til en 11. plads i -13 inden finalerunden.

Den gik Nanna i -3, så hun sluttede på en 15. plads i -16. Emily Pedersen blev nr. 35 i -12 efter en runde i -5, mens en runde i par gav Nicole Broch Larsen en 69. plads i -7.

Sei Young Kim satte ny rekord

25-årige Sei Young Kim førte med hele otte slag inden finalerunden, så det var nærmest kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Og det blev en overbevisende sejr, for med en runde i -7 vandt Sei Young Kim i -31 foran Carlota Ciganda i -22, mens Anna Nordqvist, Emma Talley og Amy Yang delte 3. pladsen i -20.

Vinderscoren i -31 er den hidtil laveste på LPGA, hvor rekorden tidligere lød på -27, som Sei Young Kim også havde del i. Annika Sörenstam vandt Standard Register Ping 2001 i -27, mens Sei Young Kim vandt JTBC Founders Cup 2016 i samme score.

På de 72 huller ramte Sei Young Kim 67 greens in regulation, og hun brugte blot 115 putts.

Har vundet på LPGA i både 2015, 2016, 2017 og 2018

Sejren var hendes 7. på LPGA og den første siden sejren i Citibanamex Lorena Ochoa Match Play 2017.

Hun vandt tre turneringer i 2015, to i 2016 og en i 2017. Sei Young Kim og Brooke M Henderson er de eneste to, som har vundet mindst én LPGA turnering hvert år siden 2015.

Thornberry Creek Classic, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk