PopulærtPGA TourSebastian Cappelen er tilbage på PGA TOUR ved RSM Classic

Sebastian Cappelen er tilbage på PGA TOUR ved RSM Classic

The RSM Classic er årets næstsidste turnering på PGA TOUR, og det er et stærkt felt dansk Sebastian Cappelen skal op mod efter et par ugers pause for danskeren. I Saudi Arabien gælder det den nye holdturnering for kvinder, hvor Emily K. Pedersen er med bare to dage efter sin imponerende sejr søndag.

Begge turneringer kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.

Sebastian Cappelen har haft seks ugers turneringspause, men er nu klar til RSM Classic på Sea Island Resort i South Carolina. Danskeren kommer derfor med ”friske” ben til turneringen, og lad os håbe han kan udnytte, at han kommer med ”friske ben” til den smukke og udfordrende bane.

Det bliver et af de stærkeste felter RSM Classic har kunnet præstere i mange år, der torsdag tee’er ud til 2020 udgaven af turneringen. Mange af spillerne fra sidste uges The Masters er taget den korte vej til Sea Island, deriblandt en håndfuld englændere, anført af Tyrrell Hatton, Tommy Fleetwood, Lee Westwood og Justin Rose.

Udover de stærke briter, er der en lang række tidligere majorvindere med, og vi kan glæde os til at se Jason Day, Webb Simpson, Henrik Stenson og Shane Lowry i feltet. Sidste år vandt Tyler Duncan efter omspil med Simpson, så verdens nummer 7 jagter revanche i år.

Ladies European Tour spiller holdmatch i Saudi Arabien

Søndag vandt Emily K. Pedersen Saudi Ladies International, og nu gælder det så den helt nye holdturnering, Saudi Ladies Team International. Kvinderne spiller på samme bane som i sidste uge, men denne gang i hold bestående af tre professionelle og en amatør. Der er både en hold- og en individuel turnering, og i alt skal kvinderne fordele 500.000 $.

Turneringen spilles fra tirsdag til torsdag, og kan følges på GOLFTV fra 13.00 – 16.00 alle tre dage, og de to første dage kan også ses på Eurosport 2.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

The RSM Classic kan følges på GOLFTV og Eurosport 2
  • Torsdag den 19.11.: 19.00 – 22.00 (Featured Gruop dækning fra 15.15)
  • Fredag den 20.11.: 19.00 – 22.00 (Featured Gruop dækning fra 15.15)
  • Lørdag den 21.11.: 19.00 – 22.00
  • Søndag den 22.11.: 19.00 – 22.00

Jesper Knudsen kommenterer.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk