Se video med opbygning af tribunen på 16. hul i Phoenix Open

Det tager fire måneder at opbygge tribunerne rundt om 16. hul på TPC Scottsdale, der er vært for WM Phoenix Open. I videoen ovenfor kan man se en 1 minut lang video fra opbygningen i 2018, mens der nederst er en kort video, hvor det ses fra samme fastspændte kamera.

Der er godt 16.000 sæder omkring det populære par-3 hul, og dertil kommer ståpladser, så der kan være omkring 20.000 ved hullet. Til sammenligning er der 14.979 sæder på Wimbledon Centre Court.

De fleste siddepladser er i de såkaldte Skyboxes, hvor man skal have særlige VIP billetter for at få adgang, mens næsten 4.000 kan bruges af alle med almindelige billetter. Eller rettere dem som kommer først, for der er kamp om pladserne.

16. hul på TPC Scottsdale under Waste Management Phoenix Open – Foto: golfsupport.nl
Hvorfor ikke gøre tribunerne permanente?

Når det tager så lang tid at opsætte og tage ned bagefter, så kan man spørge sig selv, om det ikke var bedre og billigere at lave en permanent løsning.

Det spurgte Golf Digest arrangørerne om i 2015, for de har selvfølgelig også tænkt tanken.

.
.

Hullet spilles fra vest mod øst, så med permanente tribuner vil græsset ikke få lys nok, så det ville være svært at få græsset til at gro. Derudover ville der være en lang række krav til bygningen, hvis den var permanent, for så skulle der formentlig også være permanente toiletter og elevatorer.

Som et almindeligt golfhul på TPC Scottdale ikke noget særligt, hvilket også bemærkes af greenfeegæsterne.

– Det er ret sjovt, for når gæster spiller banen om sommeren uden tribuner siger de “Var det det? Er det virkelig 16. hul?, sagde TPC Scottdale direktøren Brad Williams til Golf Digest.

WM Phoenix Open sendes direkte på GOLFTV, Eurosport og discovery+. Se ugens sendetiderne på 19hul.dk/tv.

WM Phoenix Open, leaderboard

Se tribunen blive opbygget på 21 sekunder i denne PGA Tour video:

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.