KlubnytScleroseramt har nu spillet samtlige 189 danske baner

Scleroseramt har nu spillet samtlige 189 danske baner

Stor præstation af Erik Kolmos fra Odense GK. For ganske få år siden satte Erik, der blev valgt som Årets ParaGolf-spiller 2018, sig det mål at han skulle nå at spille alle danske golfbaner inden scleroselidelsen på et tidspunkt ville gøre det umuligt at gennemføre det ambitiøse projekt.

Sygdommen nåede heldigvis ikke at spænde ben for det og den 31/7 blev den sidste bane “besejret” da Fredensborg golfbane fik besøg af Erik, hans hustru Inge, den gode ven Lars og ikke mindst den tidligere Europa-tourspiller Andreas Hartø.

Efter 4 timers regnvejrsgolf blev 4-bolden klappet op ad 18. fairway af venner og familie og meget passende kiggede solen endda frem da Erik sænkede det foreløbig sidste put foran klubhuset.

At målet blev nået er dog ikke ensbetydende med at Erik permanent stiller baggen i kælderen. Han har allerede meldt sig klar til DM i Paragolf som i år spilles i Brande den 14 – 16 september!

Erik Kolmos med hustruen Inge, den gode ven Lars og den tidligere Europa-tourspiller Andreas Hartø – Foto: Jesper Hviid / DGU

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 28. april 2025

Med en 4. plads på DP World Tour rykkede Rasmus Neergaard-Petersen frem til en 72. plads, som er hans hidtil bedste. PGA Tour turneringen...

10 år med ’Bevæg dig for livet’: Samarbejde og nye idræts-koncepter er vejen til flere aktive

Danmarkshistoriens største idrætsvision har fået markant flere voksne til at dyrke idræt og motion. Det er blandt andet sket ved, at DIF og DGI...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk