PopulærtPGA TourScheffler på ny jagt efter førstepladsen i verden

Scheffler på ny jagt efter førstepladsen i verden

Scottie Scheffler var lige ved at tilbageerobre verdensranglistens førsteplads i søndags, men brugte et enkelt slag for meget. Nu fører han feltet an i Houston, og prøver igen at overhale McIlroy. Ladies European Tour i Saudi Arabien, hvor det i denne uge gælder holdturneringen i Aramco Team Series med både Smilla Sønderby og Nicole Broch Estrup til start.

Begge turneringer kan ses på discovery+ med danske kommentatorer.

Sidste år sluttede Scottie Scheffler på en delt andenplads i Houston, og med søndagens tredjeplads i Mexico, må han regnes som den helt store favorit i denne uge. Scheffler kan med en sejr tilbageerobre verdensranglistens førsteplads fra Rory McIlroy.

Scheffler får følgeskab af Hideki Matsuyama som tidligere Masters-vindere til start, mens der med europæiske øjne nok er fokus på Francesco Molinari og Justin Rose. Russell Henley var aldeles suveræn i Mexico, da han vandt Mayakoba, og han har tidligere vundet Houston Open. Det var i 2017, så det bliver spændende at se ham på en bane, han tidligere har vundet på.

PGA TOUR holder juleferie efter næste uges RSM Classic, så for mange spillere er det her sidste eller næstsidste chance for at lade op til 2023 med et godt udgangspunkt på FedEx Cup ranglisten, så der er masser at spille for i denne uge.

Det betyder, at stort set alle de nye spillere, der er kommet op fra Korn Ferry Tour er med, deriblandt Taylor Montgomerie, der nu i ni uger i træk er sluttet i top 15. Først tre top-4 og en niendeplads på Korn Ferry Tour, og så fem top-15 på PGA TOUR. Amerikaneren, der nu er nummer 65 i verden, banker i den grad på til at få sin første sejr som professionel.

Danskere med i stjernespækket felt i Saudi Arabien

Fra torsdag til lørdag gælder de Aramco Team Series i Saudi Arabien. Emily Pedersen har tidligere vundet turneringen, men i år er det Smilla Sønderby og Nicole Broch Estrup, der forsvarer de danske farver. Sønderby mangler stadig lidt point for at sikre sig sit fulde kort til 2023, så det er vigtig uge for hende. Det er sæsonens næstsidste turnering på LET.

Pia Babnik kommer som forsvarende mester. En lang række af sæsonens vindere er med deriblandt Georgia Hall, der vandt her på banen i marts.

discovery+ sender direkte fra 12.00 – 16.00 torsdag og fredag, og fra 10.00 – 14.00 om lørdagen.

Cadance Bank Houston Open kan følges på discovery+ (og GOLFTV, og Eurosport, red.)
  • Torsdag den 10.11.: 19.00 – 22.00
  • Fredag den 11.11.: 19.00 – 22.00
  • Lørdag den 12.11.: 19.00 – 22.00
  • Søndag den 13.11.: 19.00 – 22.00

Jesper Knudsen og Mark Haastrup kommenterer.

Sæsonafslutning på PGA TOUR Champions

GOLFTV (og discovery+) sender også direkte fra årets sidste turnering på PGA TOUR Champions, Charles Schwab Cup Championship. Det er torsdag til søndag efter PGA TOUR fra 22.00 – 00.30 alle dage.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk