PopulærtPGA TourSatoshi Kodaira vandt RBC Heritage efter omspil

Satoshi Kodaira vandt RBC Heritage efter omspil

Satoshi Kodaira fra Japan vandt RBC Heritage på Harbour Town Golf Links efter omspil mod sydkoreanske Si Woo Kim. På grund af dårligt vejr blev starttiderne fremrykket, så man blev tidligt færdig.

Som man kan se i videoen med højdepunkter ovenfor, så havde Si Woo Kim en god birdiemulighed for sejren på 18. hul, men det endte med en runde i par, mens Satoshi Kodaira gik finalerunden i -5. De sluttede i -12 inden Kodaira vandt med en god birdie på tredje omspilshul.

Med fire birdies på de sidste 4 huller var Bryson DeChambeau rundt i -5, hvilket gav ham en delt 3. plads med Luke List. Webb Simpson og Billy Horschel delte 5. pladsen i -10.

Poulter faldt tilbage til en 7. plads

42-årige Ian Poulter førte med ét slag i -13 inden finalerunden, men vandt således ikke sin fjerde PGA Tour sejr i denne omgang. For to uger siden vandt han Houston Open, hvilket kvalificerede ham til Masters, hvor han blev nr. 44.

Poulter var -1 efter for-ni, men fem bogeys på bag-ni gav en runde i +4 og en delt 7. plads i -9 sammen med Kevin Streelman, Patrick Cantlay, Bill Haas, Byeong Hun An, Chesson Hadley og Kevin Kisner.

Dustin Johnson blev nr. 16 i -7.

Kodaira har vundet 6 turneringer på Jaoan Golf Tour

28-årige Satoshi Kodaira er ikke så kendt et navn i den vestlige verden, men inden sejren var han nr. 46 på verdensranglisten, hvilket gav ham adgang til RBC Heritage, da den har invitations-status på PGA Tour, så bl.a. top-50 op verdensranglisten er kvalificeret.

Med sejren i RBC Heritage kan han få et PGA Tour kort i to år, ligesom han bl.a. har kvalificeret sig til The Players, US PGA Championship og Masters 2018.

Kodaira har til nu spillet på Japan Golf Tour, hvor han har vundet seks turneringer heriblandt to sidste år.

RBC Heritage, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open, der blev afkortet til tre runder. Niklas Nørgaard kæmpede for top-10, men sluttede udenfor top-30. Det var første...

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship på Asian Tour og Korean Golf Tour. Inden finalerunden førte Junghwan Lee fra Sydkorea i -11...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk