PopulærtDP World TourRyder Cup kvalifikationen, uge 29 2016

Ryder Cup kvalifikationen, uge 29 2016

Med en flot 9. plads i The Open fik Søren Kjeldsen nogle tiltrængte point til Ryder Cup kvalifikationen, men han er dog fortsat et godt stykke fra at kvalificere sig direkte.

Søren Kjeldsen er pt. nr. 8 på European Points List, hvor han er den bedste, som ikke i forvejen er kvalificeret. Som nr. 11 på World Points List er det kun Lee Westwood, som er foran Kjeldsen men pt. ikke er en del af holdet. På begge ranglister er Thorbjørn Olesen ikke langt fra Kjeldsen.

Darren Clarke har tre Captain Picks, og her er Westwood med sin lange Ryder Cup erfaring favorit til at blive den ene, hvis altså han ikke kvalificerer sig.

Med sejren i The Open rykkede Henrik Stenson frem til en 3. plads på European Points List. Han skubbede Andy Sullivan ud af top-4, men Sullivan er inde via World Points List, så der var som sådan ingen ændringer på holdet.

Der er blot fem Europa Tour turneringer tilbage i kvalifikationen, med US PGA Championship som den største turnering.

I den amerikanske kvalifikation tæller majors dobbelt. Phil Mickelson var i forvejen så godt som sikker på en plads, og med en andenplads i The Open er han nu fremme som nr. 3. JB Holmes blev nr. 3 i The Open, hvilket rykkede ham fra en 12. plads og frem som nr. 5.

Ryder Cup 2016 spilles i USA på Hazeltine National GC fra fredag den 30. september til søndag den 2. oktober.

Team Europe
Fire spillere kvalificerer sig fra en European Points List, hvortil der optjenes point på Europa Touren. Derudover er der fem fra World Points Liste, som udgøres af optjente point på verdensranglisten.

Kvalifikationen slutter med Made in Denmark den 28 august. Ryder Cup kaptajnen Darren Clarke har tre Captain Picks, som han udpeger mandag den 29. august.

Nedenfor ses top-25 på de to ranglister, som kan ses på Europa Tourens hjemmeside her. Spillerne med blå fed skrift ligger til en plads på holdet.

EU_RyderCup_Uge29_16

Team USA
I USA er der otte spillere som kvalificerer sig via en pointliste, som afsluttes med The Barclays den 28. august.

Davis Love III er kaptajn og har fire Captain Picks. Tre af dem udpeger han den 11. september og den sidste den 25. september.

Nedenfor ses top-15 på ranglisten, som kan ses på Ryder Cup hjemmesiden her. De otte øverste kvalificerer sig til holdet.

USA_RyderCup_Uge29-16

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk