PopulærtDP World TourRyan Fox valgt som modtager af Seve Ballesteros Award 2022

Ryan Fox valgt som modtager af Seve Ballesteros Award 2022

Ryan Fox er blevet valgt som modtager af Seve Ballesteros Award 2022, der gives til vinderen af DP World Tour Players’ Player of the Year. Det er kollegaerne på DP World Tour, som har stemt om, hvem der skulle modtage hæderen.

36-årige Ryan Fox fra New Zealand vandt to turneringer, Ras Al Khaimah Classic samt Alfred Dunhill Links Championship, og han havde fire 2. pladser og en 3. plads.

Ryan Fox begyndte året lige udenfor top-200 på verdensranglisten, og nåede frem om nr. 23 i verden inden han faldt lidt tilbage til en 28. plads ved nytår.

Fox blev nr. 2 på DP World Tour Rankings presented by Rolex ranglisten, der blev vundet af Rory McIlroy, selvom han ikke vandt på DP World Tour. Og McIlroy spillede blot 10 turneringer, men en 8. plads var hans dårligste placering i de fire majors.

Halvdelen af stemmerne gik til Ryan Fox, der spillede 24 turneringer i sæsonen, så han vandt afstemningen foran Rory McIlroy på 2. pladsen og Matt Fitzpatrick på 3. pladsen.

Ryan Fox fik overrakt trofæet op til Hero Dubai Desert Classic af Seve Ballesteros’ søn Javier og datter Carmen. Seve døde som 54-årig i 2011.

To hæderspriser blev til en

Players’ Player of the Year hædersprisen blev i 2017 navngivet efter Seve Ballesteros. I 2021 blev hædersprisen lagt sammen med den tidligere Golfer of the Year hæderspris uddelt af journalister, så der nu kun er én primær hæderspris til den bedste spiller valgt af kollegaerne.

– Det er nok ikke noget, jeg nogensinde havde troet kunne ske i min karriere. Jeg ville gerne sige, at det er noget jeg har drømt om, men når man ser på navnene på trofæet, så regner jeg nok ikke mig selv som en af dem, sagde en ydmyg Ryan Fox.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk