PopulærtPGA TourRory McIlroy vender “hjem” til Quail Hollow

Rory McIlroy vender “hjem” til Quail Hollow

Rory McIlroy vandt sin første sejr på PGA TOUR på Quail Hollow Club og i år er han igen til start i The Wells Fargo Championship, hvor han jagter sin tredje sejr i turneringen. 

The Wells Fargo Championship har siden starten i 2003 tiltrukket et hav af stjerner og i år er ingen undtagelse. 14 ud af top 30 spillerne på FedExCup listen er til start, inklusive den forsvarende mester Jason Day, samt navne som Fowler, Garcia, Rose, Mickelson og Finau.

Hele turneringen kan ses på streamingtjenesten GOLFTV med danske kommentatorer og golf fans tilbydes 7 dages gratis adgang på GOLF.TV

Rory McIlroy spiller for første gang siden The Masters Tournament og den regerende THE PLAYERS Championship vinder kommer til Quail Hollow Golf Club som den eneste dobbelte vinder af The Wells Fargo Championship. I 2010 vandt han sin første af i alt 15 titler på PGA TOUR, mens han i 2015 vandt for anden gang. McIlroy elsker banen i North Carolina og er kun to gange sluttet uden for top 10 i Wells Fargo Championship, så hold øje med nordireren igen i år.

McIlroy er som verdens nummer fire den næsthøjest rangerede spiller i feltet. Verdens nummer to, Justin Rose, er også i aktion for første gang siden en skuffende Masters turnering og de får selskab af Jason Day, der vandt her i fjor. Day vandt foran Nick Watney og Aaron Wise, der også begge har meldt deres ankomst.

For 16. gang af 17 mulige er Phil Mickelson med i turneringen. Han sluttede som nummer fem i 2018 og har hele 12 top 12 placeringer, men han mangler en sejr. Den kan han forsøge at få i år – resultaterne i de første måneder af 2019 viser i hvert fald, at man aldrig må afskrive den 48-årige amerikaner.

Quail Hollow Club er fra 1961 og var i 1970’erne vært for Kemper Open. Siden da har både Arnold Palmer og Tom Fazio modificeret og redesignet banen, så den i dag står som en absolut topbane. Den har været vært for alle udgaver af Wells Fargo Championship på nær i 2017, hvor banen var vært for PGA Championship.

Wells Fargo Championship kan følges på GOLFTV og Eurosport 2:

Torsdag den 2.5.: 20.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.00)
Fredag den 3.5.: 20.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.00)
Lørdag den 4.5.: 19.00 – 00.00 (Kun på GOLFTV – Featured Group dækning fra 15.00)
Søndag den 5.5.: 19.00 – 00.00 (Kun på GOLFTV – Featured Group dækning fra 15.00)

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

GOLFTV viser også live fra the Champions Tour i denne uge, og som altid er der et hav af stjernenavne med. Bernhard Langer forsvarer sin sejr i Insperity Invitational fra 2018 og skal blandt andre op imod Vijay Singh, Miguel Angél Jimenez, Jesper Parnevik, Colin Montgomerie, Darren Clarke and John Daly.

Se det på GOLFTV fredag fra 18.00 – 20.00, lørdag 21.00 – 00.00 og søndag 21.00 – 00.00

GOLFTV viser mere end 2.000 timers live golf hvert år – inklusive THE PLAYERS Championship, the FedExCup Playoffs og the Presidents Cup – og et stort udbud af premium on-demand videoer, med sportens største stjerner.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. Nu 25-årige Katsuragawa vandt også...

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk