Players ChampionshipRory McIlroy tvivlsom i Players - beslutter sig under opvarmning

Rory McIlroy tvivlsom i Players – beslutter sig under opvarmning

Den forsvarende mester Rory McIlroy er tvivlsom i Players Championship, og om han er klar til at spille, beslutter han først under opvarmningen inden 1. runde.

Rory McIlroy trak sig fra sidste uges Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard inden 3. runde, da han fik ondt i ryggen. Siden har han fået behandlinger hjemme i Jupiter, Florida, og først onsdag eftermiddag ankom han til TPC Sawgrass i Ponte Vedra Beach. Begge steder er i Florida, men der er dog en 4 timers køretur imellem de to byer.

– Det er bedre end det var, sagde McIlroy på et pressemøde onsdag efter han havde været på driving rangen og fortsatte:

– Jeg slog op til et 6-jern på rangen i dag, og det var okay. Jeg kunne ikke adressere bolden i lørdags, så det er helt klart blevet bedre.

McIlroy sagde, at alle indikationer pegede i den rigtige retning, og at han ikke har egentlige smerter, men mere en følsomhed og det er som om hans muskler omkring hoften bliver trætte.

Senere onsdag ville han gå en tur på bane med en wedge og putteren, og så tage en endelig beslutning under opvarmningen torsdag.

McIlroy har starttid torsdag kl. 18:42 dansk tid svarende til kl. 13:42 lokal tid.

I skrivende stund er David Ford, John Parry og Dan Brown de tre første reserver til Players Championship.

HBO Max, Eurosport 2 og 6’eren sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

The Players Championship, leaderboard

Rory McIlroy efter sejren i Players Championship 2025 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt FedEx St. Jude Championship med 8 slag

Verdensetteren Scottie Scheffler vandt FedEx St. Jude Championship, der var den første af tre turneringer i FedExCup slutspillet. Hans anden sejr i år, men...

Jeeno Thitikul vandt 10. LPGA sejr i Standard Portland Classic

Jeeno Thitikul vandt The Standard Portland Classic, hvilket er hendes 10. sejr på LPGA. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Nicole Broch Estrup blev...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk