PopulærtDP World TourRobert Karlsson er udpeget som Ryder Cup 2020 vicekaptajn

Robert Karlsson er udpeget som Ryder Cup 2020 vicekaptajn

Op til BMW PGA Championship udpegede Ryder Cup 2020 kaptajnen Padraig Harrington sin første vicekaptajn.

Det er svenske Robert Karlsson, som også var vicekaptajn for Thomas Bjørn under Ryder Cup 2018. Her blev Karlsson også valgt som den første meget tidligt i processen, og før kvalifikationen begyndte. Han var en vigtig hjælp for Thomas Bjørn særligt ift. at følge og drøfte statistik for potentielle Ryder Cup spillerne gennem kvalifikationen og ved valg af wildcard spillere.

50-årige Robert Karlsson har været på Ryder Cup holdet to gange i 2006 på K Club i Irland og 2008 på Valhalla i USA, hvor han i øvrigt spillede to foursomes med Harrington. Karlsson har vundet 11 af 625 turneringer på Europa Touren, hvor han i 2008 vandt Order of Merit (nu kendt under Race to Dubai).

Den europæiske Ryder Cup 2020 begyndte med BMW PGA Championship 2019, og afsluttes med BMW PGA Championship næste år i september.

Ryder Cup 2020 spilles på Whistling Straits i Wisconsin, USA, fra den 25. – 27. september 2020.

Vicekaptajnerne Lee Westwood, Padraig Harrington og Robert Karlsson under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk