AmatøreliteRekordmange deltagere til DM i paragolf

Rekordmange deltagere til DM i paragolf

H.C. Andersen Golf Klub i Bogense er fra 15.-17. september vært for Dansk Golf Union og Parasport Danmarks Danmarksmesterskab for spillere med funktionsnedsættelse.

Der er i Danmark ca. 110 registrerede spiller som – udover deres golfhandicap – også har et funktionshandicap, som berettiger dem til at stille op ved DM i paragolf. Det er nogle af Danmarks bedste spillere, som deltager, og i feltet er bl.a. den tidligere Europamester og regerende Danmarksmester Stefan Mørkholt fra Gyttegård GK, den regerende Danmarks- og Europamester Mette Wegge Lynggaard fra Trelleborg GK og vinderen af Special Olympics World Golf Cup 2014 Troels Højbjerre fra Helsingør GC.

Desuden er de spillere, som udgjorde det vindende danske hold ved Nations Cup 2017 i Portugal, også med. Det er Niels Hansen og René Elley fra Nordborg GK samt Flemming Rasmussen fra Birkemose GK og Jon Johanneson fra Hillerød GK, som denne gang skal spille mod hinanden.

I alt er 43 spillere tilmeldt, og det er rekord.

Matchform

Der spilles i fire rækker: Herre A, Herre B, Dame og Special Olympics (spillere med udviklingshandicap o.l. diagnoser). Alle rækker afvikles over 2 x 18 huller.

A-rækken spiller slagspil, mens de øvrige spiller stableford. For svært fysisk handicappede spillere, som typisk ikke kan opnå banetilladelse, afholdes der desuden et uofficielt mesterskab. Det afvikles over 2 x 9 huller på klubbens par 3-bane. Der deltager otte spillere i denne kategori – næsten alle fra Roskilde GK.

Event

DM i paragolf afholdes i weekenden den 15.-17. september 2017 i H.C. Andersen Golf Klub i Bogense.

Adresse: Kristianslundsvej 15, 5400 Bogense.

Der spilles prøverunder fredag den 15. september om eftermiddagen, og selve turneringen starter lørdag den 16. kl. 11.00 og fortsætter med finalerunde søndag, hvor der startes kl. 8.30. Der forventes at være præmieoverrækkelser fra ca. kl. 14.00.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk