PopulærtDP World TourRasmus Højgaard under pres for at komme med i WGC - Match...

Rasmus Højgaard under pres for at komme med i WGC – Match Play

Rasmus Højgaard, der fylder 20 år på fredag den 12. marts, skal slutte i toppen af denne uges Commercial Bank Qatar Masters, hvis han skal kvalificere sig til WGC – Dell Technologies Match Play.

Verdensranglistens top-64 på mandag den 15. marts kvalificerer sig til hulspilsturneringen WGC – Dell Technologies Match Play, der spilles i Austin, Texas, fra den 24. – 28. marts.

Rasmus Højgaard er nr. 76 på verdensranglisten i denne uge. Der vil utvivlsomt komme flere afbud til WGC turneringen, og så kommer de følgende på verdensranglisten med. Rasmus Højgaard skal dog formentlig godt ind i top-70 for at kunne komme med i feltet, hvilket kræver et godt resultat i denne uge.

Top-50 på verdensranglisten den 29. marts kvalificerer sig til Masters.

Lucas Bjerregaard blev nr. 4 i 2019

Kevin Kisner vandt den seneste udgave af WGC – Dell Technologies Match Play i 2019, hvor Lucas Bjerregaard blev nr. 4 efter sejre over bl.a. Henrik Stenson og Tiger Woods.

Det er så desværre også Lucas Bjerregaards seneste top-10 placering, og fra en 43. plads på verdensranglisten efter WGC turneringen i marts 2019 er han faldet tilbage til en 406. plads i denne uge.

Lucas Bjerregaard – Foto: golfsupport.nl

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se Thomas Bjørn på PGA Tour Champions i denne uge

Thomas Bjørn har fået en invitation til denne uges Invited Celebrity Classic på PGA Tour Champions, hvor mere eller mindre kendte amatører også er...

McIlroy afviser rygte om LIV: – Har aldrig fået tilbud, og bliver på PGA Tour resten af min karriere

En række medier har de seneste dage mere eller mindre ukritisk, og ofte uden kildehenvisninger, viderebragt rygter og sladder om kommende LIV Golf spillere...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk