AnbefaletRasmus Højgaard inviteret med i US PGA Championship

Rasmus Højgaard inviteret med i US PGA Championship

Rasmus Højgaard er sammen med andre spillere fra top-100 på verdensranglisten allerede blevet inviteret med i US PGA Championship, som spilles på Kiawah Island fra den 20. – 23. maj. Ugen inden Made in HimmerLand presented by FREJA.

Der er en lang række måder at kvalificere sig til US PGA Championship på, og derudover han man de seneste mange år også inviteret alle fra top-100 på verdensranglisten. En placering i top-100 betragtes således som en de facto invitation.

PGA of America er tidligt ude med invitationerne til US PGA Championship i år, hvilket nok skal tilskrives COVID-19 og deraf følgende restriktioner. Normalt udsendes invitationerne senere, for nogle af de nu inviterede spillere kan falde ud af top-100 inden starten af maj.

Rasmus Højgaard, der er nr. 84 på verdensranglisten i denne uge, har allerede takket ja til invitationen, så han fremgår blandt de pt. 63 spillere som officielt er tilmeldt. Det samme gør spillere som Sami Välimäki, Alex Noren og Tom Lewis, som er under Rasmus Højgaard på verdensranglisten i denne uge. Alle internationale spillere, og det ser også umiddelbart ud til, at man kun har givet ikke-amerikanere i top-100 en tidlig invitation.

Blandt de tilmeldte er også Tiger Woods, som dog er meget tvivlsom deltager som følge af trafikulykken. Der er andre kvalificerede og inviterede, som endnu ikke har tilmeldt sig, og der er jo også næsten to måneder til US PGA Championship.

Collin Morikawa er forsvarende mester, da han i august 2020 vandt på TPC Harding Park i San Francisco.

De 63 spillere i feltet pr. 26. marts kan ses på pgachampionship.com her.

Ugen inden Made in Denmark

Ugen efter US PGA Championship er der Made in HimmerLand presented by FREJA fra den 27. – 30. maj.

Tiden må vise hvor mange af spillerne der vil (og under COVID-19 restriktioner kan) rejse til Danmark fra en major i USA.

The Wanamaker Trophy som er trofæet i US PGA Championship – Foto: golfsupport.nl

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk