Korn Ferry TourRafael Campos vandt The Bahamas Great Abaco Classic

Rafael Campos vandt The Bahamas Great Abaco Classic

Rafael Campos fra Puerto Rico vandt The Bahamas Great Abaco Classic at The Abaco Club på Web.com Tour, hvor Sebastian Cappelen missede cuttet. Som sæsonpremieren i sidste uge, blev turneringen spillet fra søndag til onsdag.

Sebastian Cappelen gik de to første runder i +3 og +4, så i samlet +7 var han fem slag fra at klare cuttet.

Rafael Campos vandt sin første sejr som professionel

Inden finalerunden delte Willy Wilcox, John Oda og Erik Compton føringen i -8 foran Vincent Whaley i -6, mens Rafael Campos var på en delt 5. plads i -5.

Kraftig blæst gav spillerne store problemer i finalerunderne, og blot syv spillere var under par i finalerunden efter seks var under par i tredje runde.

En runde i -2 var derfor nok for Rafael Campos til at vinde i -7 foran Vincent Whaley i -6 og Paul Imondi i -5.

Willy Wilcox og John Oda i førerbolden gik +4 og sluttede på en delt 4. plads med Tyler McCumber.

Værre gik det for den tredje spiller i førerbolden, Erik Compton, der var rundt i +11 efter bl.a. en 10’er på par-5 hullet 8. 39-årige Erik Compton, der har gennemgået to hjertetransplantationer, har tidligere spillet på PGA Tour.

Første Web.com Tour vinder fra Puerto Rico

Det var 30-årige Rafael Campos’ første sejr som professionel, og han er den første Web.com Tour vinder fra Puerto Rico.

Nu 83-årige Chi-Chi Rodríguez er også fra Puerto Rico. Han vandt otte PGA Tour sejre fra 1963 – 1979, og har i øvrigt vundet 22 sejre på PGA Tour Champions.

The Bahamas Great Abaco Classic at The Abaco Club, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk