AmatøreliteR&A og EGA boykotter spillere fra Rusland og Belarus

R&A og EGA boykotter spillere fra Rusland og Belarus

Det er ikke umiddelbart aktuelt, men R&A vil afvise golfspillere fra Rusland og Belarus, hvis de tilmelder sig R&A turneringer herunder The Open og AIG Women’s Open. Det samme gælder European Golf Association, EGA, så Rusland og Belarus kan ikke deltage ved bl.a. EM.

R&A, der er den globale styrende organisation udenfor USA og Mexico, bakker fuldt ud op om anbefalingerne fra IOC og International Golf Federation, om at udelukke Rusland og Belarus fra internationale hold-konkurrencer.

Golfsporten er ikke stor og udbredt i Rusland og Belarus, så R&A forventer ikke, at der fra de to lande kommer tilmeldinger til R&A arrangerede kvalifikationsturneringer og internationale turneringer i år.

Hvis en spiller fra Rusland eller Belarus tilmelder sig, så vil det blive afvist, selvom der som sådan er en åben kvalifikation til bl.a. The Open. Det er endnu uvist hvad man vil gøre med internationale ranglister og World Handicap System, der regulerer spilleres handicap.

R&A støtter også #golfersforukraine, hvor golfsporten samler ind til børn i Ukraine.

EGA arrangerer de forskellige EM for hold og individuelt samt bl.a. European Young Masters, hvor der var to russiske deltagere i 2021.

EGA flag – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 28. april 2025

Med en 4. plads på DP World Tour rykkede Rasmus Neergaard-Petersen frem til en 72. plads, som er hans hidtil bedste. PGA Tour turneringen...

10 år med ’Bevæg dig for livet’: Samarbejde og nye idræts-koncepter er vejen til flere aktive

Danmarkshistoriens største idrætsvision har fået markant flere voksne til at dyrke idræt og motion. Det er blandt andet sket ved, at DIF og DGI...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk