Danish Golf ChampionshipPieters i storform inden titelforsvar

Pieters i storform inden titelforsvar

Vinderen af sidste års Made in Denmark er klar til at forsvare sin titel, og efter søndagens fjerdeplads ved WGC Bridgestone Invitational i USA, er det en belgier i forrygende form, der kommer til Danmark om to uger.

Pieters er i dag rykket op som nummer 23 på verdensranglisten, hans højeste placering nogensinde, og har i de sidste halvandet år etableret sig som en af Europas bedste golfspillere. Darren Clarke så rigtigt, da han gav Pieters et af sine wildcards til Ryder Cup, for den dengang 24-årige Pieters spillede uimponeret og trods nederlag i sin første foursome, endte han med at vinde sine resterende fire matcher, og score flest point af alle ved Ryder Cup.

Og der er noget med Pieters og sensommermånederne. I 2015 vandt han sine to første sejre i to turneringer på stribe. Først Czech Masters den næstsidste dag i august, og han var med i Holland to uger senere snuppede han sejr nummer to. Så de resterende 155 spillere skal nok holde et vågent øje med feltets højst rangerede spiller i verden, når han forsvarer sin titel i slutningen af august.

Thomas Pieters gik på college i USA, og i år har han allerede noteret flere topplaceringer på PGA Tour, så han fra næste sæson også har fuldt kort til den tour, men han vil fortsat også spille i Europa.

Køb din billet til Made in Denmark her.

Belgien er ikke et land med stolte golftraditioner, men siden vi for knap ti år siden lærte Nicolas Colsaerts at kende, har det belgiske flag været en fast bestanddel af verdenstoppen i golf. Den nu 34-årige Colsaerts blev hurtigt kendt som ”the Belgien Bomber” grundet sine lange drives, men han kunne, og kan, andet end at slå langt. Det er blevet til to sejre på European Tour og deltagelse i Ryder Cup 2012 for Colsaerts, der altså for alvor satte Belgien på golfens verdenskort.

Med lidt god vilje kan Colsaerts kaldes Pieters storebror, og så kan Thomas Detry omtales som Pieters lillebror. Detry er et år yngre end Pieters, og de to har fulgtes ad op gennem ungdomsårene. Nu er Detry så også slået igennem på Europaen Tour, og fik med andenpladsen i BMW International Open tidligere i år sit hidtil bedste resultat.

Det bliver spændende at følge det belgiske trekløver under Made in Denmark, og det kan meget vel ende med endnu en sejr til den nation i Himmerland.

Kaymer fører stærkt tysk felt an

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Tiger har fået invitation til US Open

48-årige Tiger Woods har vundet 15 majors heriblandt US Open 2000, 2002 og 2008, men han er ikke kvalificeret til US Open i år....

Albin Bergström vandt Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget

Svenske Albin Bergström vandt Nordic League turneringen Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget på den svenske Cutter & Buck Tour. Inden finalerunden havde svenske Albin Bergström...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk