PopulærtPGA TourPhoenix er klar til folkefest med hele verdenseliten

Phoenix er klar til folkefest med hele verdenseliten

Waste Management Phoenix Open er årets største fest på PGA TOUR, og efter et år med COVID-19 begrænsninger er der igen flere hundredetusinder tilskuere på vej til TPC Scottsdale Stadium Course for at følge verdens bedste golfspillere.

Hele turneringen kan ses på discovery+ med danske kommentatorer.

The Greatest Show on Grass har Waste Management Phoenix Open i en årrække brugt som slogan, og i år passer det bedre end nogensinde. Tilskuerne er tilbage uden begrænsninger, og startfeltet er et af de stærkeste nogensinde. Verdens nummer 1, 3 og 4, Jon Rahm, Viktor Hovland og Patrick Cantlay fører an, og hele 15 af verdens 20 bedste er til start.

Med så mange verdensstjerner i feltet, kan man godt glæde sig til at se med på de fire såkaldte Featured Groups feeds. Hver dag kan man selv vælge hvilke bolde man vil følge, og der er altså fire muligheder på Discovery+ fra først på eftermiddagen inden hovedsendingen med dansk kommentator begynder de sender helt frem til midnat.

Sidste år vandt Brooks Koepka for anden gang i Phoenix, og det gjorde han efter en forrygende finalerunde, hvor han henviste Xander Schauffele og K.H. Lee til andenpladsen. Udover Koepka er Webb Simpson, Rickie Fowler, Gary Woodland og Hideki Matsuyama alle med som tidligere vindere af turneringen.

Vi kan også glæde os til at se Jordan Spieth, der kommer i forrygende form efter andenpladsen i søndags, samt Justin Thomas, Sam Burns og Tony Finau.

Waste Management Phoenix Open er især kendt for par 3 hullet 16., der er omringet af tribuner, og op mod 20.000 tilskuere skaber en stadionagtig stemning, der er helt unik. Det er helt klart et at ugens højdepunkter, og spillerne elsker at træde ind på ”scenen” foran de mange fans, og spille i en helt anden kulisse end de er vant til.

Waste Management Phoenix Open kan følges på discovery+
  • Torsdag den 10.2.: 21.00 – 01.00 (Featured Group dækning fra 15.15)
  • Fredag den 11.2.: 21.00 – 01.00 (Featured Group dækning fra 15.15)
  • Lørdag den 12.2.: 19.00 – 00.30 (Featured Group dækning fra 18.00)
  • Søndag den 13.2.: 19.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 17.30)

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

16. hul på TPC Scottsdale under WM Phoenix Open 2020 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open, der blev afkortet til tre runder. Niklas Nørgaard kæmpede for top-10, men sluttede udenfor top-30. Det var første...

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship på Asian Tour og Korean Golf Tour. Inden finalerunden førte Junghwan Lee fra Sydkorea i -11...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk