PopulærtDP World TourPhil Mickelson vandt WGC – Mexico Championship

Phil Mickelson vandt WGC – Mexico Championship

Efter omspil mod Justin Thomas vandt Phil Mickelson WGC – Mexico Championship der for første gang nogensinde var uden danskere blandt de kvalificerede spillere. Det var 47-årige Mickelsons første sejr i næsten fem år, da hans seneste var The Open 2013. Se højdepunkter fra finalerunden ovenfor.

Inden finalerunden på Chapultepec GC i Mexico City førte Shubhankar Sharma i -13 foran Tyrell Hatton, Phil Mickelson, Sergio Garcia og Rafa Cabrera Bello i -11. Den forsvarende mester Dustin Johnson var på en delt 6. plads i -10.

Mange havde del i føringen undervejs

Det blev en spændende finale, hvor både Shubhankar Sharma Rafa Cabrera Bello, Tyrrell Hatton, Phil Mickelson og Justin Thomas havde del i føringen undervejs.

Justin Thomas, der vandt Honda Classic i sidste uge, blev den førende i klubhuset, da han holede sit andetslag for eagle fra 108 meter på 18. hul! Han var i par efter de første to runder, men efter -9 i tredje runde og -7 i finalerunden sluttede han i -16. I begge runder var han bedst af alle i feltet.

Med en finalerunde i -5 sluttede Phil Mickelson også i -16, så han og Justin Thomas var i omspil, hvilket hurtigt blev afgjort da Mickelson vandt med en par på par-3 hullet 17.

Rafa Cabrera Bello og Tyrell Hatton delte 3. pladsen i -15, mens Kiradech Aphibarnrat og Brian Harman delte 5. pladsen i -13.

Den forsvarende mester Dustin Johnson og Sergio Garcia blev nr. 7 i -12.

Shubhankar Sharma blev nr. 9 i -10, da han gik finalerunden i +3. Den plads delte han med Bubba Watson og Adam Hadwin.

Tommy Fleetwood, Alex Noren og Jordan Spieth blev nr. 14 i -8, Jon Rahm nr. 20 i -6.

Mickelsons første sejr siden The Open 2013

For få uger siden var Phil Mickelson i overhængende fare for at ryge ud af top-50 på verdensranglisten, men efter en 5. plads, en 2. plads, en 6. plads og nu en sejr i sine seneste fire turneringer er han nu helt fremme som nr. 18.

Med sine 47 år er Mickelson den hidtil ældste vinder af en WGC turnering. Det var hans 43. sejr på PGA Tour, men den første siden The Open 2013.

WGC – Mexico Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk